Den sidste slæderejse

Så blev det tid for sæsonens nok sidste slædetur. Jeg var taget med Michael på tur for at prøve hans nye hunde. Han havde fået fire hunde inden for de sidste par uger, hvor det var første tur med slænget for de to af dem. Vejret var fantastisk og det er nu dejligt at køre på hundeslæde.
Der var dog flere steder hvor vi kørte på et underlag af jord, mos og sten, vi reducerede også ruten da vi fik fortalt at isen var brudt på en flod og noget af sporet lå under en meter vand.
Nu må hundene vente pænt på at der kommer sne igen.

Michael på slæden

Michael ordner skavler inden vi skal have frokost

Kørekort

Det skal jo være lovligt at køre bil, selv om det er et meget lille sted. Så nu har jeg fået mit grønlandske kørekort (og så er det en fin souvenir).


Manden (knægten) der tog billedet i butikken var kun ca 1,50 høj og nægtede at jeg skulle gå i knæ for at få taget billedet, derfor er det taget i en skarp vinkel nedefra.

MAD MAD MAD

Det er efter hånden længe siden jeg har skrevet her på bloggen. Vejret er helt fantastisk og der bliver brugt mere og mere tid ud. Man kan virkeligt mærke den lyse tid er kommet. Det bliver mørkt omkring midnat og lyst igen kl 0400, solen er oppe omkring kl 0600. De sidste dage har det også været tøvejr hvilket har gjort et godt indhug i snemængden og gjort alt vandring i fjeldet komplet umuligt. I dag lykkedes det også Mona at komme af sted efter en del forsinkelser, men vi ses igen til sommer. Vores nye sygeplejerske Hanne er kommet og starter rigtigt på sygehuset i morgen.

I går var der skib, det første rigtige atlantskib i år. Skibet over alle skibe. Skibet med mad.
Vi havde været ude at gå en tur med Hanne og Erik og sluttede så i butikken. De bemærkede at Vibeke og jeg pludseligt blev helt fjerne i blikket og helt stille. Skibet havde medbragt alle de ting vi ikke har kunne få i lang lang tid. Ost, yoghurt, frugt, remoulade, nutella, salami og meget mere. Jeg følte mig som en ræv i et ikkeøkologisk kyllingeopdræt, usandsynligt mange lækkerier på utroligt lidt plads. Det er simpelthen en følelse man kun kender til hvis man har været et sted under samme forhold. Jeg var fyldt med en følelse af lykke da jeg gik hjem med to proppede poser. I morgen shopper vi igen...

Min nye Illu

For efterhånden lang tid siden købte jeg et telt, Tatonka Greenland 2, der er specielt godt til vandreture i disse forhold. Der er ikke plads til en test hjemme i stuen og sneen ligger stadig som en smeltende våd dyne over landskabet. Så planen var at prøve det på afdelingen en aften hvor der ikke var indlagt patienter. Og nu bød chancen sig. Godt nok var der én indlagt, men da hun ville til banko havde jeg afdelingen til rådighed. Jeg fik god hjælp af Anna, der mente at det nok er førstegang der har været et telt på gange, men at det nok ville give plads til to ekstra patienter. Teltet ser ud til at være i god kvalitet og er meget let, så det bliver godt til vandreturene til sommer.