Retur i Grønland

Så blev det tiden at jeg skulle forlade Danmark igen efter en dejlig ferie. Muligheden for at køre rundt og besøge venner og familie har været helt fantastisk.
Jeg stod tidligt op og begav mig på vej. Rejsen var planlagt til at forløbe et forløb, Billund - København - Sønder Strømfjord - Aasiaat - Qasigiannguit, med ankomst kl 1620.
Temperaturen i Danmark var på -16c så jeg var noget bekymret for om jeg ville komme afsted. Men det gik fint hele vejen, lige ind til 5 minutter før helikopteren skulle lande i Qasigiannguit. Piloten meldte at vi var klar til landing og vi skulle spænde sikkerhedsbælterne, 2 minutter efter var vi en en kraftig snestorm der gjorde landing umulig. Vi blevet i stedet omdirigeret til Ilulissat (Jakobshavn) hvor vi blev indkvarteret på hotel.
Fine forhold og god mad, men jeg ville helst være hjemme.
Næste morgen var der kraftig vind (storm) og vi var noget i tvivl om helikopteren ville flyve. Heldigvis udeblev sneen og efter 20 minutteres ujævn flyvetur landede vi i Qasigiannguit.
Nu er jeg hjemme igen.

Ferie i Danmark

Det er i dag jeg rejser til Danmark og holder ferie...

Sælfangst

Lørdag var jeg på sælfangst med Olines mand Jan. Først satte vi kursen direkte ud i Davis strædet. Fuld fart på, i en åben jolle og gennem store bølger. Jeg er sikker på vi fløj helt ud af vandet mindst en gang. Fart blev nemlig sat ned derefter.

Der var nogle sælflokke udenskærs, men grundet de store bølger var det ikke til at ramme med riflerne.


Der står en gut ude foran som har udkiggen. Når han ser en sæl affyre han et skud mod den, så den dykker. Jollen sejler så frem, med fuld fart, til det sted sælen dykkede. Tricket er at skyde sælen når den så kommer op igen. Er det ikke muligt at ramme, skyder man i nærheden så den dykker hurtigt og derfor er nødt til at komme hurtigt op igen.

Jan styre jollen. Når det gik hurtigst sejlede vi omkring 60 km/t. Det er ret hurtigt...

Udsigt mod Davis strædet og en af de andre joller der deltog. Denne form for fangst er ikke så let endda. Og det endte da også ud i af vi kom hjem uden noget.

Der er flere nedlagte bygder i området. Befolkningen blev samlet i Attu og de små bygder lukket ned.


En heldig sæl der fik lov at svømme videre. Der er meget polemik omkring sælfangst. Den form for fangst der udøves i Grønland kan på ingen måde sammenlignes med den måde små sæler blev dræbt i hobetal i bla. Canada. Desværre har miljøorganisationer som Greenpeace ødelagt grønlændernes mulighed for at sælge sælprodukter. Da der blev lavet kampanger, havde Greenpeace ikke undersøgt sagen ordentligt og har derfor fordømt grønlandsk fangst på et falsk grundlag. Godt nok har Greenpeace undskyldt mange år efter, men det er uden effekt, skaden er sket. Sidste udvikling i sagen er EU's planer om at forbyde import af sælprodukter.
Jeg bliver harm over at store organisationer dømmer et folk der jager med stor respekt for naturen og dens bæredygtighed, bare fordi man ikke har undersøgt sine sager ordentligt.
Når to mand bruger 6 timer og sejler omkring 80 km for at fange en eller to sæler og nogen gange ingenting, kan det vel næppe kaldes rovfangst.
Føj Greenpeace. Føj EU.

Det er vist første gang jeg er blevet politisk her på bloggen...

Et stille sted på jord

Så har jeg haft min første uge i Attu. Det er et meget stille sted. Jeg skal egentligt arbejde fra 8 til 16, men det er simpelthen ikke muligt. Møder kl 9 og prøver så at få 2-3timers arbejde til at fylde resten af dagen. Der er god tid til kaffepause...
Der er heller ikke det store at se til i vagterne, så det er bare stille.
Bygden har omkring 200 indbyggere, en kirke, en skole, en butik og en havn. Den store beskæftigelse her er fisk og fangst. Der er faciliteter til indhandling af torsk, så der kommer både fra byens fiskere og fra andre steder.
Jeg er blevet mødt af flinke mennesker hele vejen, men der er ikke mange der taler dansk. Det gør det lidt svært for mig at have kontakt til folk i byen.
Alle man møder hilser pænt og man får også nogle gange en gebrokken snak, med mit sparsomme grønlandsk og lidt sparsomt dansk den anden vej.
De sidste dage er der nogen der hilser med "Hey, niviasiaq" og så griner de. Niviasiaq betyder sygeplejerske så det er ikke så mærkeligt, men det kan også betyde lille pige hvilket forklare hvorfor der grines.
Fritiden går med en masse film på computeren og nogle vandre- og løbetur i fjeldet. Naturen her er meget flot. Knap så barsk som ved Qasigiannguit. Fjeldet er mere blødt i formerne.

Udsigt over Attu. I baggrunden ses den karakteristiske ø, Rifkol, der er vigtig for sejlads og meteorlogiske angivelser.

Sygeplejerske stationen. Der er konsultation i stueetagen og bolig på 1. sal.

En spejlblank vandsø. Jeg henter drikkevand her, da det smager bedre end det fra vandhanen.

Attu

For 5 dage siden blev vi kontaktet og spurgt om vi kunne sende en sygeplejerske fra Qasigiannguit til bygden Attu. Vi kom hurtigt til enighed og jeg skulle afsted. Det var fredag, tirsdag sad jeg på båden til Aasiaat hvor jeg skulle have en overnatning inden jeg skulle sejle videre til Attu.
Nogle dage for inden var Bodil og Flemming kommet til Aasiaat, Flemming var læge i Qasigiannguit i julen sidste år. Det var et utroligt dejligt gensyn.

Og så går det løs...
Hele natten blæste det i Aasiaat og der var meldt kuling og storm på hele strækningen til Attu.
Den 150 km og 10 timer lange sejltur til Attu blev noget af det værste jeg nogen sinde har oplevet. Lige så snart vi kom væk fra de beskyttende øer omkring Aasiaat slog blæst og bølger til. Det lille skib var degraderet til en tennisbold i en vaskemaskine. Der var ikke meget der var sikkert, andet en at det ikke lå stille på noget tidspunkt.
Passagerene var delt i to grupper. En gruppe der klamrede sig fast til sædet med den ene hånd mens de prøvede at koordinere "brækpose til mund" bevægelsen med den anden. Der blev jamret og kaldt ofte (men forgæves) på Ulrik. Den anden gruppe forsøgte at bevæge sig rundt mellem den flyvende bagage. En hjælpsom herre forsøgte flere gange af placere bagegen i stativet igen, men indså tilsidst at når det lå på gulvet er det kun anklerne der bliver ramt.

Her sidder man så og bruger alt viljekraft på at overbevise sig selv om at søsygepillerne faktisk virker, mens man overvære en mærkværdig ukoordineret ballet blottet for alt ynde. Deltageren er en mand i gummistøvler der slingre ned af gangen i en mission om at bringe en pose til sin søn, mens han griber et spædbarn, hopper over en flyvende kuffert og ser ud som om alt er som det plejer. Smukt akkompagneret af en ældre dame der højlydt kaster op og kvinden over for mig der klamre sig til bordet og hviner hver gang der kommer en bølge.

Et forsøg på at tage et billede af situationen

Da vi nærmede os Attu begyndte vinden at lægge sig og der kom lidt opklaring fra syd. Og da vi så kom indenskærs slap vi også for de værste bølger og jeg turde at bevæge mig udenfor, det var endda muligt at tage et billede.

Det lysner og vinden lægger sig

Jeg blev modtaget og ført til sygeplejerskestationen hvor jeg skulle bo. Det blev en kort intro. Her skal du bo, her er nøglen, her er telefonen du har vagten. Men der skete heldigvis ikke noget, så jeg kunne sove godt igennem. Det var tiltrængt. Jeg syntes stadig gulvet gyngede her til morgen. Men mere om det og opholdet senere...

Udsigt fra min lejlighed. Det blev til et glimt af solen.

Kunst

I længere tid har jeg været på udkig efter moderne kunst med grønlandsk motiv. Der er lavet mange flotte billeder, men det er ikke så let at opdrive. Men nu lykkedes det og for første gang i mit liv har jeg købt kunst. Billedet hedder "Herges i Grønland, nr. 11" og er malet af Lene Harriet Pedersen i 2009. Størrelsen er 81x100 cm, det er olie på lærred. Det gør sig rigtigt godt i min stue.

Evakuering i fjeldet

Meldingen gik at en kvinde var faldet i fjeldet og havde brækket benet. Hun skulle angiveligt ligge lige bag dumpen, nede ved vandet. Politiet rykkede ud og startede afsøgning af området bag dumpen. Jeg sejlede ud sammen med lægen og optog kontakt til den første betjent, der viste os videre til den næste betjent noget længere ude. Trods god søgang lykkedes det at tage ham ombord og han kunne udpege retningen hvor han havde set en mand signalere og fortalt vi skulle kigge efter en gul jolle. Vi sejlede længere hen langs kysten hvor vi fandt jollen, omkring 4-6 km fra det sted vi først fik opgivet.
Båden blev ankret op og vi gik i land med båre og akuttaske. Men hun lå ikke lige ved vandet som oplyst, men derimod skulle vi gå ca 2½ km op i fjeldet. En hurtig vurdering viste at hun skulle fikseres på båren og bæres ned. Men med kun fire mand til rådighed, blev vi nødt til at kalde forstærkning. Brandvæsnet blev kaldt og bedt om at stille fire mand, så vi kunne have to bårehold der kunne skiftes.
Kvinden blev fikseret og vi begyndte at bære hende mod båden. Til start, hvor vi kun var fire, gik det i små etaper, ca. 50 meter og så en pause. Da assistancen nåde frem kom der et bedre flow og hun var hurtigt nede ved bådene. Planen blev at hun sejlede med i brandvæsnets båd og vi fulgte så efter. Ved havnen ventede ambulancen så hun kunne køres til sygehuset.

Lægen og sygeplejersken rykker ud, billedet er taget af politiet fra kysten

Forstærkningen ankommer og de instrueres i planen.

Patienten bæres ned mod bådene.

Politi, sygeplejerske, læge og patient afventer mens brandvæsnet klargøre båden til transport.

Nyt isenkram

Så en lille opdatering til dem der har en lille interesse for våben. Jeg har købt mig en kaliber 12 pumpgun der gerne skulle kunne nedlægge et par gæs eller ryper. Ind til videre er min succesrate på fangst meget dårlig. Jeg har skudt i retning af flere dyr, men aldrig ramt.
Måske chancerne bliver større nu?

Indskydningstur

Da vi sejlede ind i havnen, kom meldingen om kvinden i fjeldet. Så jeg lagde både ved pontonbroen og gik direkte til sygehuset. Fortsættelsen kan læses i ovenstående indlæg.

Kangersuneq

Som beskrevet tidligere kan tingene hurtigt udvikle sig her i Grønland. Torsdag sad vi og spillede Bezzerwizzer og snakkede om at en weekendtur ville være dejlig. Da Michael og jeg havde været Kangersuneq weekenden forinden og Karl og Karin havde et ønske om at komme derind, blev rammerne for en tur sat på plads.
Fredag formiddag lavede vi koordinering og fredag eftermiddag sejlede vi afsted. Velankommet anrettede vi grillmad og fik slået lejr.

Morgenmad og klargøring til tur

Lørdag var det mulighed for at sove længe efter en hård uge. Op på formiddagen spiste vi morgenmad (eller næsten brunch) og gjorde klar til et tur ind i landet. Planen var at fange nogle ørreder så vi kunne få aftensmad og måske skyde andre spiselige dyr.

Fiskeri med succes

Heldigvis lykkedes det og efter at have fanget 50 ørreder og spist et fantastisk frokost gik turen tilbage til lejrpladsen. Det tager godt nok noget tid at rense alle de fisk, men det må man jo tage med. Til aften blev der så serveret grillet ørred med svampe plukket på turen. Til dessert; pandekager med friskplukkede sortebær.

Og der renses fisk

Efter en dejlig weekend med godt vejr og godt selskab gik turen hjem igen. Skønt med alle de muligheder man har her.

Turen går hjemad igen

Indlandsisen - Ice Camp Eqi

Efter nogle uger i Qasigiannguit, tog Thomas og jeg til Ilulissat for at være rigtige turister. En af vores aktiviteter var en tre dages tur til camp Eqi, der er grundlagt af en fransk videnskabsmand tilbage i 1948. Nu fungere det som en luksus primitiv lejr for turister og som udgangspunkt for vandreture til indlandsisen. Vi startede med en nat i hytte og derefter en vandretur med overnatning i telt.

Thomas foran bræen. Her lå båden stille et par timer mens der blev taget billeder og beundret is.
Vi fik også serveret en lækker frokost.

Ice camp Eqi. Vi havde en fin hytte med udsigt til bræen.

Indlandsisen.
Thomas kigger ned i en dyb isbrønd, der fører smeltevandet ned under isen og ud i en smeltevandsflod.

Jakob på indlandsisen med indlandsis i hånden. Perfekt til whisky.

Basecamp. Er sov vi og havde udgangspunkt for vores tur på indlandsisen og til bræen.

En stillestående bræ lige bag basecamp. Mål for en fin morgentur.

Se flere billeder på linket herunder:

Indlandsis og isfjord

Hvalsafari

Det startede egentligt om morgenen til stuegangsmødet på sygehuset. Læge Ulrik havde set hvaler fra vinduet og ønskede at kunne komme helt tæt på.
Da jeg kom hjem tænkte jeg lidt mere over ideen og ringede til Ulrik så han kunne komme med Thomas og jeg på hvalsafari.
De foregående aftener havde vi observeret hvilke ruter hvalerne oftest benytter og hvornår de kommer forbi. Så kl 2130 sejlede vi ud og lagde os midt på ruten.
I det fjerne kunne vi se blåstet fra hvalerne og det kom nærmere og nærmere. Og så kom de, jeg tror de var ca 200 meter fra os da de passerede. En fantastisk oplevelse.

På vej tilbage sejlede vi gennem den rute vi forventede hvalerne ville tage, bare for at få et sidste kig. Og det lykkedes, de dukkede op omkring 500 meter foran os, så vi stoppede motoren og ventede. Pludseligt kom de op i et spring 100 meter foran båden. Fantastisk syn at se dem med hele overkroppen ude af vandet.
De dykkede ned igen for så med et ordentligt blåst at dukke op 10 meter fra båden. Jeg blev så forskrækket og overvældet af synet at der ikke findes passende billedemateriel af episoden.
Nøj, det var svært at finde ord...

Hvalerne nærmer sig

To styks pukkelhvaler lige foran båden

Hvalerne gør klar til at dykke ned igen

Besøg af lillebror

Så ankom lillebror. Dejligt at have ham heroppe så han kan opleve det fantastiske Grønland. De første dage er brugt på masser af sejlture og vandreture. Nu truer hverdagen igen, jeg skal arbejde de næste fire dage, for derefter at have rigtig ferie.
Nedenfor har vi været på vandretur til paradisbugten, en god tur på ca 12 km over 4 timer.

Båden kommer!

Det har været forskellige rygter om at jeg var ved at købe båd og det var nok ikke helt forkert. Pengene er betalt og aftalerne på plads, så nu handlede det om at komme til Aasiaat og hente båden. Jeg har købt en Skibsplast 600D 20 fod med 62hk indenbords Yanmar dieselmotor.
Vi forlod Qasigiannguit i dejligt vejr og havde en fin sejltur med rutebåden. Der var anløb i både Ikamiut og Akunaq inden ankomst til Aasiaat.
Ved ankomst til Aasiaat ventede Martin i havnen på båden. Her lavede vi en grundig gennemgang inden en sidste testsejlads. Alle var glade, så formaliteterne blev klaret uden problemer.
Men så var det jo lige det med vejret. Et enigt panel f internet vejrtjenester havde lovet rimeligt vejr, men Diskobugten har sit eget vejrsystem og det havde ikke kontrolleret internettet. Vi kunne mærke at det blæste lidt op i Aasiaat og meldingerne fra Qasigiannguit var kraftig vind og høje bølger. Nå, men man kan da altid få en kop kaffe hos Ann-Sofie og Martin mens vi grubler. Meldingen fra vejrtjenesterne var nu at det kun ville blive værre de næste tre dage. Ny plan; sejl indenskærs til Akunaq (ca 1-1½ time), derefter vurdering af bølgerne og opdateret melding fra Qasigiannguit. Midt på aftenen stævnede vi ud fra Aasiaat, det første stykker var lidt ujævnt, men da vi først kom indenskærs gik det glat.
Nu havde vi Akunaq i syne og det betød at mobildækningen var retur. Meldingen fra Qasigiannguit var at vejret stilnede af. Men på vores side af bugten var der stadig stærk vind og høje bølger. Vi sørgede for at tisse af og få ekstra tøj på, inden vi sejlede ud i bugten for at fornemme vejret og bølgerne.
Bølgerne var omkring 1 til 1,5 meter, men båden reagerede fint, så vi fortsatte. Det blev en ujævn tur, med isbjerge, mindre isklumper, enkelt ”kæmpe bøljer”, masser af skumsprøjt og fuld koncentration.
Vi havde lagt en plan A, B, C og D over forskellige ruter, men ingen var optimale så kursen blev sat direkte mod Qasigiannguit. En adrenalinstimulerende tur, spædet op med kaffe, håndmadder og lidt fernet branca. Efter hånden lagde vinden sig og bølgerne svandt i størrelse, så klokken 0130 sejlede vi ind i havnen, vind stille, klart vand og sol fra en skyfri himmel.
Jeg havde lånt en ankerplads, men desværre var der en isflage der havde valgt at parkere lige oven på den. Så måtte vi jo så lægge til ved broen i stedet. Erik havde nogle timer forinden observeret en lille prik med lys på i horisonten, så han havde fulgt vores færd med kikkerten og stod på havnen og ønskede os velkommen tilbage. Det var en vild tur, som vi aldrig vil glemme.

Højt humør mens vi sejler indenskærs mod Akunaq

Udsigt fra navigatørens plads

Mor forsøger at tage et billede af mig og nogle isbjerge, men det var lidt ustabilt

Kaffepause siddende på en porta pottie og det var svært at ramme kaffekoppen

Mor kommer!

Så oprandt den store dag. Mor og Jørn havde taget hele den lange tur fra Danmark til Qasigiannguit. Nu skal de næste to uger nydes i godt selskab. Der er mange muligheder så nu må vi se hvad tiden bringer. Men hold da op hvor er det dejligt med besøg hjemmefra.

Det er svært at se, men de gemmer sig bag skorstenen.

Telemedicin

Jeg har været på kursus i Nuuk for at blive uddannet superbruger i telemedicin.
Vi har et system der kaldes ”Pipaluk”, som gør det muligt at sende patientobservationer via nettet. Jeg er positivt overrasket over de muligheder der er i systemet og den simple brugerflade der er udviklet. Nu skal det bare implementeres i hele Grønland.
Et dejligt kursus hvor jeg virkeligt føler der var noget at tage med hjem. Hard core læring, det er bare dejligt!

Endnu engang er jeg kommet lidt bagud med min blog, men den vil blive opdateret i løbet af de næste dage.