Nu var der jo sket det uheldige at Michael havde fået foden i gips. Som den gode ven man nu er tilbød jeg alt den hjælp han havde brug. Morton gjorde også en stor del med fordringen idet han har bil. Flere gange opfordrede Michael til at vi snuppede hundene og kørte en tur. Og så en dag gjorde vi alvor af tilbudet. Vi har begge været med på flere ture, men altid kun som pasager.
Der vil komme flere gode råd for kommende slædekuske i det følgende.
Vel ankommet til hundepladsen, fik vi lagt en strategi. En hund ad gangen og hen på slæden. Så første hund fik sele på og sat foran slæden, hvorefter vi gik videre til næste hund.
Regel 1: Sæt ikke hundene for slæde før alle er klar!
Da vi kom med hund nummer to var alle skavler filtret sammen og vi måtte starte fra ny.
Nu fik alle seler på og blev sat i kæden igen. Turen kom så til de lalleglade Dupond og Dupont, som jeg gik til.
Regel 2: Tæsk bidske hunde inden de får sele på!
Glade (voldspsykopater) som de er lykkedes det den ene at bide mig i læggen og så var det tid at tæske en hund. Da jeg kom hjem så jeg at den faktisk havde givet mig et par blå tandmærker.
Men taktikken med at vente til slut med at sætte dem for slæden var en succes og nu startede turen. Morten løsnede snoren og jeg skubbede slæden fri og hoppede på.
Regel 3: Lær at bruge pisken inden du kører!
20 sekunder senere fandt vi ud af at vi ikke kunne piske ordentligt. Heldigvis valgte hundene den rigtige vej og vi undgik alle de mennesker vi mødte. Og heldigvis havde jeg solbriller på da jeg piske mig selv i ansigtet.
Nu gik det fint der ud af, men første udfordring var nær. En skillevej...
Regel 4: Øv ordrene for højre og venstre hjemmefra!
Med møje og besvær, lidt stop og start, pisk og råd, lykkedes det at få hundene den rigtige vej.
Nu skulle vi over nogle klipper og ud på havisen.
Regel 5: Hvis tærrenet er ujævnt; HOLD FAST!
Morten der sad på slæden hang et øjeblik i fri luft, inden han med et ømt haleben til følge, landede på slæden igen. Jeg havde stillet mig bag på slæden for at regulere hastigheden hvilket resulterede i at jeg ikke længere stod på slæden, men hang efter i opstanderen.
Endelig blev det tid til en pause med en velfortjent kop kaffe og vingummi.
Regel 6: Vingummi ændre konsistens i -20c!
Det giver et mindre chok når man finder ud af at skumme i spejlæg splintres når man tygger på de det. Det kan være en fordel at opbevare den slags varmt.
En af Michaels nye hund blev undervejs døbt Otto (von Bismarck) og viste sig at være usædvanligt kælen. Mens alle andre hunde hvilede gjorde han sig rigtigt til og rullede rundt på ryggen.
Regel 7: Sød hund kan også smage af fisk!
Og sikke et kys Otto kan gi, men det er nu en sød hund. Nu var solen efterhånden så stærk at alt det ekstra tøj måtte af og der med også huen.
Regel 8: Slædekørsel giver dårlig frisure!
Vi var virkeligt blevet brødrene dårligt hår, men det så nu meget sjovt ud. Tiden nærmede sig at vi skulle tilbage igen. Trods hvilet var hundene trætte, men det var også 4 uger siden de sidst var ude med slæden. Hjem turen foregik i et dejligt stille tempo, så der blev slappet af på slæden. Endnu engang skulle vi passere en modkørende slæde og Morten piskede og råbte.
Regel 9: Hvis du ikke kan huske kommandoer, så skriv dem ned!
Den modkørende kusk lå afslappet og kommanderede sine hunde til venstre, hvorefter Morten udbryder: "Vi har byttet om på højre og venstre". Stakkels forvirrede hunde pisket til venstre, kommanderet til højre.
Efter en dejlig tur kom vi tilbage på pladsen og alt gik fint med at få hundene på plads.
Regel 10: Slædekørsel er fedt, prøv det!
torsdag den 21. april 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar