søndag den 6. marts 2011

Snestorm i Nuuk

Nu er jeg ankommet til Nuuk, ja faktisk har jeg allerede været her i tre dage. Man plejer at sige at vejret altid er dårligt i Nuuk og det har været tilfældet. Tre dage med snestorm og vejr som man bare ikke har lyst til at gå ud i. Jeg håber dog det bliver bedre, men ind til da bliver tiden brugt på en god bog.
Grunden til at jeg er i Nuuk er deltagelse i kursus for Tuberkulose nøglepersoner. Ikke et område jeg har den store erfaring i men det skulle gerne blive mere i løbet af ugen.
Meningen er at jeg skal kunne varetage opgaven med screening, forebyggelse og behandling af patienter med tuberkulose.
Lige netop tuberkulose er et område der har stor fokus i Grønland, da det er meget udbredt her i landet.

Busstoppested efter en nat med kraftig snestorm.


Her er der nogen der skal ud og skovle sne, med mindre de har en bagdør.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar