Nu når man er i den store by, er der pludseligt et væld af muligheder der åbner sig. I grønlands kulturhus Katuaq var der annonceret blueskoncert med Ole Frimer, dansk bluesmusiker og Varna, grønlandsk bluessanger. Jeg aftalte med at par andre sygeplejersker at vi skulle derhen.
Første gode oplevelse fik jeg i baren, da jeg bestilte en GT. Jeg spurgte faktisk ikke efter en GT, men sagde "en gin med tonic". "Hvad er der i sådan en?" spurgte bartenderen så.
Så det blev til en lektion hvor hun så lærte at en gin med tonic faktisk indeholder gin og tonic.
Måske vi skal prøve lektion to, en GTI (gin, tonic og is), næste gang jeg kommer til Nuuk.
Nå men første kunstner på scenen var Varna. Hun gjorde det super godt. Lækker sangstemme og bluesmusik med et frisk touch. I følge min kollega var det aftenens højdepunkt.
Så blev det til til aftenens hovednavn: Ole Frimer Trio. Den mand er ret god med en guitar. For at bruge et Jørgen Leth citat:
"Han straffede den guitar som kun en kvinde kan fortjene det..."
Jeg ved ikke om man kan slippe af sted med at skrive den slags når man ikke er Jørgen Leth, men nu er forsøget gjort. Det er jo lang tid siden jeg har haft muligheden for at gå til en rigtig koncert, men jeg syntes det var helt fantastisk. Jeg ville ikke have noget imod at gå til koncert med Ole Frimer Trio en anden gang.
De sluttede aftenen af med det Ole Frimer kaldte "rævstreger", jeg ville kaldet det "joint venture", men det gik på scenen med begge bands og fyrede den af så man gik fra koncerten med en fed fornemmelse.
Det var også vigtigt at have en fed fornemmelse at gå hjem på, for i mellemtiden var det blevet snestorm. Jeg havde for første gang under dette ophold taget mine sko på, hvilket bestemt ikke var en fordel denne aften, ydermere havde jeg undladt at tage min halsedisse med. Det var med sne i både sko og bukser, samt sne helt omme i nakken, at jeg kom retur til sømandshjemmet.
lørdag den 12. marts 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar