På fisketuren i dag oplevede jeg noget vildt. Jeg har tideligere oplevet hvordan havkatte har refleksreaktioner i meget lang tid. Men dette er vildt. Lige da jeg havde hevet montret op fra havet, skar jeg halspulsåren over og halen af så blodet kunne løbe fra (det giver finere kød). En time efter begyndte jeg at rense den. Første trin var at skære hovedet af og da jeg så kan se indvoldene, ser jeg til min store overraskelse at hjerte stadig slår. Og de blev det faktisk ved med i et godt stykke tid. Se det var vildt at se...
søndag den 27. marts 2011
Fisketur på havisen
Den sidste tid har det været hundekoldt. Temperaturen har ligget omkring -25c, hvilket betyder at havisen har lagt sig tykt foran byen. Faktisk så tykt at forsyningsskibet måtte vende om. Men tilgengæld betyder det muligheden for at fiske. I dag gik jeg på isen sommen med Michael og slog et hul. Ja, isfiskeri er faktisk lige som man forestiller sig det. Et hul i isen, ned med en krog og så vente på at fiskene bidder på. Så sagt, så gjort. Vi havde en hyggelig dag og hev to fine havkatte med hjem. Et bud vil være at de har vejet 5-7 kilo. Jeg håber isen bliver her lidt endnu, for isfiskeri er dejligt let.
tirsdag den 15. marts 2011
Hjem fra Nuuk
Aldrig har jeg fløjet i så dårligt vejr... Det startede ellers som det plejer. Jeg møder op i lufthavnen og får besked på at flyet er forsinket, men her sker der så noget helt anderledes. Jeg bliver ombooket til en tidligere afgang og en halv time efter ankomst flyver jeg fra Nuuk og ankommer i Sønder Strømfjord. Her går det egentligt også som forventet og jeg kommer på flyet til Aasiaat. Men så er problemet at sådan en flyver skal ned igen og gerne under kontrollerede forhold. Men der var masser af sne og kraftig vind, så indflyvningen blev meget ustabil. Da jeg endeligt kan se landingsbanen, kan også se at flyveren nærmest flyver sidelæns og først rettet ind idet det første hjul rammer asfalten. Normalt mener jeg ikke at man skal klappe når en pilot lander en flyver, det er jo hans job og der er ingen klapsalver når jeg langer et par piller over disken eller stikker nåle i folk. Men dether var godt gået og da jeg endeligt fik sluppet mit greb om armlænet fik hans da også tre klap. Planen har var så at jeg skulle videre med helikopter til Qasigiannguit, men vejret var for dårligt og jeg måtte blive i Aasiaat. Heldigvis kunne jeg så besøge Peter og Rina, Daniel og lillebror. Det var rigtigt dejligt at se dem igen. Næste dag mødte jeg op i lufthavnen. Helikopteren var ankommet, men vejret var blevet være. Nu er det sådan at der kun er en hangar til helikopter i området og da det ikke er i Aasiaat gør de lidt ekstra for at komme i luften så helikopteren kan står tørt og godt om natten. Jeg havde ikke troet på det, men vi fløj. Føj en dårlig tur. Lavt hen over vandet, mens vi blev kastet frem og tilbage. Men heldigvis glemmer man det hurtigt, når bare man kan komme hjem.
lørdag den 12. marts 2011
I got the blues
Nu når man er i den store by, er der pludseligt et væld af muligheder der åbner sig. I grønlands kulturhus Katuaq var der annonceret blueskoncert med Ole Frimer, dansk bluesmusiker og Varna, grønlandsk bluessanger. Jeg aftalte med at par andre sygeplejersker at vi skulle derhen.
Første gode oplevelse fik jeg i baren, da jeg bestilte en GT. Jeg spurgte faktisk ikke efter en GT, men sagde "en gin med tonic". "Hvad er der i sådan en?" spurgte bartenderen så.
Så det blev til en lektion hvor hun så lærte at en gin med tonic faktisk indeholder gin og tonic.
Måske vi skal prøve lektion to, en GTI (gin, tonic og is), næste gang jeg kommer til Nuuk.
Nå men første kunstner på scenen var Varna. Hun gjorde det super godt. Lækker sangstemme og bluesmusik med et frisk touch. I følge min kollega var det aftenens højdepunkt.
Så blev det til til aftenens hovednavn: Ole Frimer Trio. Den mand er ret god med en guitar. For at bruge et Jørgen Leth citat:
"Han straffede den guitar som kun en kvinde kan fortjene det..."
Jeg ved ikke om man kan slippe af sted med at skrive den slags når man ikke er Jørgen Leth, men nu er forsøget gjort. Det er jo lang tid siden jeg har haft muligheden for at gå til en rigtig koncert, men jeg syntes det var helt fantastisk. Jeg ville ikke have noget imod at gå til koncert med Ole Frimer Trio en anden gang.
De sluttede aftenen af med det Ole Frimer kaldte "rævstreger", jeg ville kaldet det "joint venture", men det gik på scenen med begge bands og fyrede den af så man gik fra koncerten med en fed fornemmelse.
Det var også vigtigt at have en fed fornemmelse at gå hjem på, for i mellemtiden var det blevet snestorm. Jeg havde for første gang under dette ophold taget mine sko på, hvilket bestemt ikke var en fordel denne aften, ydermere havde jeg undladt at tage min halsedisse med. Det var med sne i både sko og bukser, samt sne helt omme i nakken, at jeg kom retur til sømandshjemmet.
Første gode oplevelse fik jeg i baren, da jeg bestilte en GT. Jeg spurgte faktisk ikke efter en GT, men sagde "en gin med tonic". "Hvad er der i sådan en?" spurgte bartenderen så.
Så det blev til en lektion hvor hun så lærte at en gin med tonic faktisk indeholder gin og tonic.
Måske vi skal prøve lektion to, en GTI (gin, tonic og is), næste gang jeg kommer til Nuuk.
Nå men første kunstner på scenen var Varna. Hun gjorde det super godt. Lækker sangstemme og bluesmusik med et frisk touch. I følge min kollega var det aftenens højdepunkt.
Så blev det til til aftenens hovednavn: Ole Frimer Trio. Den mand er ret god med en guitar. For at bruge et Jørgen Leth citat:
"Han straffede den guitar som kun en kvinde kan fortjene det..."
Jeg ved ikke om man kan slippe af sted med at skrive den slags når man ikke er Jørgen Leth, men nu er forsøget gjort. Det er jo lang tid siden jeg har haft muligheden for at gå til en rigtig koncert, men jeg syntes det var helt fantastisk. Jeg ville ikke have noget imod at gå til koncert med Ole Frimer Trio en anden gang.
De sluttede aftenen af med det Ole Frimer kaldte "rævstreger", jeg ville kaldet det "joint venture", men det gik på scenen med begge bands og fyrede den af så man gik fra koncerten med en fed fornemmelse.
Det var også vigtigt at have en fed fornemmelse at gå hjem på, for i mellemtiden var det blevet snestorm. Jeg havde for første gang under dette ophold taget mine sko på, hvilket bestemt ikke var en fordel denne aften, ydermere havde jeg undladt at tage min halsedisse med. Det var med sne i både sko og bukser, samt sne helt omme i nakken, at jeg kom retur til sømandshjemmet.
torsdag den 10. marts 2011
Flyet der kørte galt
Jeg var heldig ved ankomsten til Nuuk. Mit fly gik igennem uden problemer. Men efter at have snakket med mine medkursister fandt jeg ud af at mange havde været strandet i flere dage.
Grunden var at kort tid efter min ankomst, blev et fly fanget af vinden og kørte udenfor landingsbanen i Nuuk. Flyet ændrede retning vinkelret på landingsbanen og satte kurs mod en kløft. Heldigvis blev det stoppet af en snedrive. Jeg er glad for det skete efter min ankomst, men træls for mine medkursister der fik en weekend i sønder strømfjord.
Grunden var at kort tid efter min ankomst, blev et fly fanget af vinden og kørte udenfor landingsbanen i Nuuk. Flyet ændrede retning vinkelret på landingsbanen og satte kurs mod en kløft. Heldigvis blev det stoppet af en snedrive. Jeg er glad for det skete efter min ankomst, men træls for mine medkursister der fik en weekend i sønder strømfjord.
søndag den 6. marts 2011
Snestorm i Nuuk
Nu er jeg ankommet til Nuuk, ja faktisk har jeg allerede været her i tre dage. Man plejer at sige at vejret altid er dårligt i Nuuk og det har været tilfældet. Tre dage med snestorm og vejr som man bare ikke har lyst til at gå ud i. Jeg håber dog det bliver bedre, men ind til da bliver tiden brugt på en god bog.
Grunden til at jeg er i Nuuk er deltagelse i kursus for Tuberkulose nøglepersoner. Ikke et område jeg har den store erfaring i men det skulle gerne blive mere i løbet af ugen.
Meningen er at jeg skal kunne varetage opgaven med screening, forebyggelse og behandling af patienter med tuberkulose.
Lige netop tuberkulose er et område der har stor fokus i Grønland, da det er meget udbredt her i landet.
Grunden til at jeg er i Nuuk er deltagelse i kursus for Tuberkulose nøglepersoner. Ikke et område jeg har den store erfaring i men det skulle gerne blive mere i løbet af ugen.
Meningen er at jeg skal kunne varetage opgaven med screening, forebyggelse og behandling af patienter med tuberkulose.
Lige netop tuberkulose er et område der har stor fokus i Grønland, da det er meget udbredt her i landet.
Abonner på:
Opslag (Atom)