mandag den 31. maj 2010

tirsdag den 25. maj 2010

Hotdogs i det fri

Der er nogle ting der ikke sker i Danmark. Det er ikke normalt at man bliver ringet op og spurgt: "Vil du med på en sejltur. Vi tager ud og griller. Du skal medbringe pølsebrød og være ved tankkiosken om tre kvarter."
Her svarer man: "Selvfølgelig, vi ses!"
Og det var starten på en hyggelig aftensejltur med Karin, Karl og Michael.


Karl sejler lidt rundt og tester gummibåd med ny motor


Karin slapper af på en solskinsmættet sandstrand


Her jeg selv oppe på et lille fjeld, indlandsisen kan skimtes i baggrunden

torsdag den 20. maj 2010

Bygdetur til Ikamiut

Vi har tilknyttet en enkelt bygd til Qasigiannguit. Det betyder at vi har ansvaret for at servicere via telefon og besøge bygden et vist antal gange om året. Nu var det altså blevet tiden for et sådan besøg. I bygden er der en bygdesundhedshjælper ansat. Hun har ansvaret for at uddele medicin og forestå kontakten til vagthavende i Qasigiannguit og gøre observationerne hos eventuelle patienter. I bygden er der et sundhedshus og det var der vi skulle tage imod.

Der er en lille konsultation med en briks, hvor vores læge Lars holdt til, sammen med Margrethe der er sekretær/tolk, mig der assisterer og gennemgår medicindepot, Martha der er bygdesundhedshjælper, Jaku der er Marthas søn der løber ud og ind, en til flere pårørende og jo, selvfølgelig også patienten. Der er et stort køkken hvor Else laver børneundersøgelser og vaccinere. Når der skal tages blodprøver flytter jeg kaffe og kage fra køkkenbordet og så kan jeg tappe blod, analyserer prøver og klargøre forsendelser. Og mens Else klare børnene og jeg tapper blod, er Hans ved at gennembanke køkkendøren, da hans job er at servicere huset.

Det var en utrolig spændende og hyggelig tur. Stemningen er helt specielt, alle er indstillet på at vi skal have det godt og løse vores opgaver efter bedste evne med de ting vi har til rådighed. At køkkenleder Henny så havde forberedt en enorm kasse mad, gjorde bare dagen bedre.


Her er vi på vej op til det orange sundhedshus


Lars sidder i konsultationen


Else og Hans i køkkenet / børneundersøgelsen / laboratoriet

onsdag den 19. maj 2010

Både og...

I den sidste tid har jeg i mine stille stunder kigget ud over havet og haft et ufatteligt stort ønske om at eje en båd. Den anden dag fik jeg så tilbudt båden her under. Jeg har budt 200,- kr og en hånlatter. Men måske bliver det mere seriøst? Følg med i den spændende fortsættelse...