Det er efter hånden længe siden jeg har skrevet her på bloggen. Vejret er helt fantastisk og der bliver brugt mere og mere tid ud. Man kan virkeligt mærke den lyse tid er kommet. Det bliver mørkt omkring midnat og lyst igen kl 0400, solen er oppe omkring kl 0600. De sidste dage har det også været tøvejr hvilket har gjort et godt indhug i snemængden og gjort alt vandring i fjeldet komplet umuligt. I dag lykkedes det også Mona at komme af sted efter en del forsinkelser, men vi ses igen til sommer. Vores nye sygeplejerske Hanne er kommet og starter rigtigt på sygehuset i morgen.
I går var der skib, det første rigtige atlantskib i år. Skibet over alle skibe. Skibet med mad.
Vi havde været ude at gå en tur med Hanne og Erik og sluttede så i butikken. De bemærkede at Vibeke og jeg pludseligt blev helt fjerne i blikket og helt stille. Skibet havde medbragt alle de ting vi ikke har kunne få i lang lang tid. Ost, yoghurt, frugt, remoulade, nutella, salami og meget mere. Jeg følte mig som en ræv i et ikkeøkologisk kyllingeopdræt, usandsynligt mange lækkerier på utroligt lidt plads. Det er simpelthen en følelse man kun kender til hvis man har været et sted under samme forhold. Jeg var fyldt med en følelse af lykke da jeg gik hjem med to proppede poser. I morgen shopper vi igen...
torsdag den 22. april 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej Jakob, vi har savnet dig, godt at høre fra Grønland igen! :-)
SvarSletHej Jakob. tror lige du skal checke soltiderne her: http://www.wunderground.com/cgi-bin/findweather/hdfForecast?query=ilulissat&searchType=WEATHER
SvarSletDu har et par timers mere sol end du troede, men du er vel ikke så tidligt oppe?