onsdag den 31. marts 2010

Nuuk er Nuuk

Så er jeg vendt tilbage fra Nuuk, det var en dejlig tur. Nuuk er Nuuk, men skal ikke forveksles med resten af Grønland. Det vil være for omfattende at beskrive forskellene her, men de der har været der ved hvad jeg mener.
Mit første indtryk var at Nuuk er en by i udvikling. Man er ved at fjerne de gamle betonblokke og alt nybyggeri er en designfaktor. Det gør et Nuuk efterhånden vil fremstå som en moderne by med Grønlandsk islæt.
Selve kurset var ikke så fagligt udfordrende, men det var jeg jo forberedt på. Men jeg fik alligevel mange gode ting med hjem. Bedst af alt var nu at møde og bo sammen med mine medkursister. Det var flinke mennesker.
Så det var godt at være afsted og dejligt at være hjemme.


Kolonihavnen foran Nuuks "sky line"

Over alt var der tegn på nybyggeri

Man har ikke været i Nuuk hvis man ikke har set julemandens postkasse

En travl by. Bemærk der er to lyskryds...

tirsdag den 30. marts 2010

Med helikopter - over bjerg, gennem dal

Jeg har i et tidligere indlæg, nævnt af jeg blev lidt træt af helikopterflyvning. MEn når det så er sagt er den en utrolig flot oplevelse af flyve lavt hen over fjeldet og kigge op på bjergtoppene. På hjemturen var piloten så venlig at "stoppe op og kredse rundt" når han fandt nogle rensdyrflokke. Billederne yder desværre ikke den fantastiske udsigt megen retfærdighed.

Sirkorsky S-61 - en gammel dreng

Udsigt fra vinduet i helikopteren


Tæt på fjeldet


Et yndet fotomotiv

fredag den 26. marts 2010

Lidt om mad

Når man nu kommer fra en by hvor butikken har metervis af tomme hylder og den eneste friske frugt er løg, bliver man helt overvældet af Nuuk. Bunker af frugt, brættet bugner af fisk og rensdyr og så kan man købe frisk mælk!


Utrolige mængder af frugt.

Masser af frisk fangst på brættet.

Mælk, 43,95kr pr. liter. Men så er det også økologisk og flyfrisk.

mandag den 22. marts 2010

Bolsjesamleren

Afrejsedag; ja for nu går turen til Nuuk hvor jeg skal på kursus. Det kommer til at omhandle arktisk førstehjælp, portør/reddervirke og certificering til akuttaske.
Nå men af sted det gik, planen var klar helikopter fra Qasigiannguit til Aasiaat, derfra fly via Kangerlussuaq og så til Nuuk, planlagt tid 4½ timer. Men som det er almindeligt kendt, går det sjældent som planlagt.

Her er turen:
Qasigiannguit - Qeqertarsuaq (Godhavn) med helikopter, derefter
Qeqertarsuaq - Aasiaat med helikopter, så
Aasiaat - Kangerlussuaq (Sdr.Strøm) med helikopter, men så
Ups, U-vending
Ups, U-vending
Ups, U-vending og efter tre af dem
Kangerslussuaq aflyst så til Sisimiut (Holsteinsborg), efter en time
Sisimiut - Kangerlussuag med helikopter, så direkte videre til
Kangerlussuaq - Nuuk med fly.

Hurra vi nåde frem, men lige meget hvor fedt det er at flyve helikopter så bliver det lidt for meget efter 5 timer. Men på den anden side var det en flot tur, Sikorsky helikopteren kan ikke flyve over fjeldene, så vi fulgte fjorde og dale gennem landskabet. Vi fløj tæt forbi fjeldvægene og var nødt til at kigge op mod toppen. Vi fløj lavt over sletterne og kunne se rensdyr, ja faktisk kunne vi se deres spor i sneen. Jeg har taget nogle billeder, men de kan først uploades når jeg er retur i Qasigiannguit.

Men hvorfor så titlen "Bolsjesamleren"? Jo, for hver gang helikopteren skiftede kurs eller påbegyndte en ny rute, stormede stewardessen rundt med bolsjer til passagererne Jeg endte med at have lommen fuld af bolsjer.
Min rejser partner Mogens endte derimod med at blive sulten. Han havde ikke spist morgenmad og grundet de mange ændringer og forsinkelser, var det eneste føde han fik før kl. 1700 en småkage, en pose nødder og en masse bolsjer.
Jeg var dog også blevet sulten, så min første gerning i Nuuk var at finder en grillbar og købe en dobbelt jumboburger og en gang fritter. Uhm, første burger i 7 måneder.
Nu ser jeg frem til et godt kursus og muligheden for at se Nuuk "Verdens mindste metropol".

onsdag den 17. marts 2010

Nordlys

Ja Claus, du påpegede jo manglende billededokumentation for nordlys og stjerneskud. Så her til aften gik jeg ud for at se på sagen. Nordlyset var om muligt endnu flottere end i lørdags. Det bugtede sig over himmelen i over to timer, spillede i farverne, hvid, grøn, gul, violet...
Nogle af billeder passer meget godt til oplevelsen, mens andre viser lyset lidt til den grønne side. Desværre lykkedes det ikke at fange et stjerneskud...
Nyd billederne:


Ja, sådan så det faktisk ud

Nordlys der bugter sig over fjeldet

Et kig lige op i luften

Nordlys ind over Qasigiannguit

Jeg mindes historien om Rasmus Klump, hvor kongen af nordpolen kan lave nordlys med en håndsvingsmaskine der fodres med sne...

Måske lige til den grønne side

Det bugter sig på en stjerneklar baggrund

Et sidste blik ind over byen, nu var jeg efter hånden kold flere steder

lørdag den 13. marts 2010

Isbjørn

Tillykke til Karin og Karl der nu har været i Qasigiannguit i et år. Det skal selvfølgelig fejres, så vi var inviteret til middag. Og bedst som vi har afsluttet desserten og skal til at starte med et spil bezzerwizzer, bliver Karl kaldt på arbejde: "Noget uro på havnen eller noget..." Nå vi fortsætter med at gøre klar til at spillet, men da ringer Karl: "Der er skudt en isbjørn, kom til havnen."
Op og afsted det gik, i rask trav. Lige hjem og hente kamera og ellers ned til havnen. Jeg burde nok have taget overtræksbukser på, for almindelige jeans er ikke så varme i -10c.
Men man skal være hurtig ellers når bjørnen at blive flået. Vi nåde det og her er så billedet af en isbjørn få sekunder før den bliver flået.

Bjørnen var skudt langt fra byen (Nord for Kangaatsiaq, ca 150 km) men da fangeren er her fra byen tog han selvfølgelig bjørnen med. Det varede ikke længe før "kamikposten" havde spredt rygte og folk strømmede til. Der var et stort opbud, det er jo ikke hver dag man ser en isbjørn.
Det tog ikke lang tid, måske en halv time, så have fangerne taget skindet af og parteret dyret.
Men da de ikke havde styr på papirerne og bjørnen derfor var ulovligt skudt, røg det hele ind i politibilen og konfiskeret.

Men nu når man var ude og se sig omkring, kunne man jo se op. Og lige netop denne aften var der årets flotteste nordlys. Lange bølgende gardiner, med opdagående stråler og skiftende intensitet og lige der midt i det hele; det tydeligste og længste stjerneskud jeg nogensinde har set. Nu hvor mine ben var gået fra kolde, via frossen, til følelsesløs, stod jeg jo faktisk og blev helt sentimental...

søndag den 7. marts 2010

Skib

Så kom der endeligt skib og det betyder frisk mad og alle mine indkøb fra Aasiaat, så nu har jeg:
- En bærepose med blandet frugt
- Sportssko
- Kaffekopper
- Lækre krydderier
- DumDum kugler til riflen
- DVD-afspiller der kan afspille alt
- Sæt til Grønlandsk kaffe (indgridienserne var i håndbagagen)
- Gals til whisky o.lign.
og lidt andre små ting. Nu mangler jeg bare flødeskum :-)

lørdag den 6. marts 2010

Morgenkaffe i -18c

Her til morgen vågnede jeg omkring kl. 08.00, alle mine instinkter sagde mig at jeg burde vende mig om og sove videre (tænk dig om fjols, det er weekend), men helt mod min natur trak jeg gardinet til side og kiggede ud på den smukkeste morgen. Herefter ville mit naturlige reaktionsmønster så byde, at jeg tog dynen, lagde mig ind på sofaen og blundede et par timer. Men lige netop i dag følte jeg en længsel og lyst til at komme ud, som jeg bare var nødt til at følge.
Nu stod planen klar, "jeg skal drikke morgenkaffe mens jeg ser solen står op over fjeldet", og dette skulle så ske ude på flyversøen, sådan lidt oppe af en fjeldside.
Efter tre kvarter, var jeg i tøjet, havde spist morgenmad, pakket kaffe og snacks og gik ud af døren. Føret i byen var fint, men da jeg kom uden for vejene begyndte sporene efter to dages snestorm at vise sig. Sneen var blød og jeg sank konstant igennem og med en dybde på 20-50cm blev turen hårdere en forventet. Da solen begyndte at røre på sig bag fjeldet, var jeg ikke nået helt så langt som planlagt, men det var fint for jeg var fuldstændigt mør. Det kan godt være jeg kun havde gået 3,5 km, men høj sne gør en forskel!
Vel ankommet blev der brygget en kop kaffe og kameraet blev hevet op. Den smukkeste kop kaffe i meget lang tid.



Med -18c og en chillfaktor på -26c var det faktisk ret koldt, men også en god test af mit ny indkøbte tøj. Det virker...

torsdag den 4. marts 2010

Home for Christmas

Så er der kommet styr på kontrakterne. Jeg har forlænget så jeg kommer hjem d. 1. december.