tirsdag den 9. februar 2010

Nytårsfest

Nu var min ankomst jo planlagt ganske godt, så jeg kunne deltage i nytårsfesten. Arbejdsplanen var lagt så jeg skulle i nattevagt, men det var fint nok for jeg kunne jo stadigt deltage.

Aftenen startede med fælles buffet, hvor vi alle havde bidraget med en ret. Derefter var der underholdning og smålege. Midt på aftenen spillede bandet op til dans. HURRA, Grønlandsk polka for fuld udblæsning. Jeg kunne ikke følge med når de for alvor gav gas, men så måtte jeg jo nøjes med de knap så udfordrende danse.

Desværre sluttede festen omkring kl. 23 for mit vedkommende, da jeg som sagt skulle have nattevagten. Jeg ville meget gerne være blevet og have været med til efterfest, som i følge flere kolleger var rigtigt sjove. Men også tak til de kolleger der var så venlige at ringe til sygehuset i løbet af natten og holde mig orienteret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar