tirsdag den 2. februar 2010

Nu i Aasiaat

Så er jeg kommet til Aasiaat. Af ukendte årsager var der blevet ansat en ekstra sygeplejerske i Qasigiannguit i februar måned, så derfor ville vi være en over normering. Samtidigt manglede Aasiaat en sygeplejerske og så blev jeg spurgt om jeg ville "lånes ud".

Jeg ankom ca kl 0930 og blev hentet af Peter-Ole i lufthavnen. Jeg fløj med en lille Bell 212 helikopter, fantastisk ting, nu vil jeg være helikopterpilot;-) Efterfølgende gik turen til min lejlighed, den samme som jeg havde sidst, og ud og købe lidt mad. Jeg har også været en tur på sygehuset, lutter kendte ansigter:-)
I den tid jeg er her skal jeg hovedsageligt have aften- og nattevagter, men der bliver også god mulighed for at møde alle de folk jeg kender her. I aften er jeg inviteret hjem til Rina og Peter (og Daniel) til aftensmad. Og så er der vinterfest på lørdag.
Efter planen returnere jeg til Qasigiannguit d. 26/2.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar