Hjælp, Jakusuaq hjælp! Råbet rungede mellem de runde fjelde langs den sydlige del af Diskobugten. En hård vinter og et dystert mørke havde lagt sig over hovedbyen og nu begyndte befolkning for alvor at mærke konsekvensen. Alt for længe havde "den gule borg" været uden en ridder. Flere havde forsøgt at løfte det tunge åg, men var faldet i forsøget. Den gule borg manglede en ridder og kun en heroisk indsats fra de blåklædte niviarsiaqs havde holdt borgens mange livsvigtige funktioner i gang. Hjælp, Jakusuap hjælp. Råbet kunne høres igen og i det fjerne kunne man se bavneblusset blive tændt.
På den "knap så gule borg" åndede alt fred og idyl. Nye væbnere var ankommet og ridder Jakusuaq var begyndt at nyde en rolig tilværelse i den fjerne landsby. Ofte brugte Jakusuaq lange stunder med sine hvide ganger "Hiace" i de smukke omgivelser. Men da Jakusuaq hørte råbet, var der kun et at gøre. Som der stod skrevet i de årsgamle skrifter, må ridderen træde til når nøden er størst. Den dejlige Hiace måtte blive tilbage, mens den kraftfulde "Sikorsky" blev trukket ud af stalden. Kun den ville kunne klare den farefulde færd. Selv om det kunne blive hårdt og farligt, glædede Jakusuaq sig dog over at skulle gense den gamle hovedby og hjælpe den gule borg gennem de hårde tider...
Sagt på nudansk, jeg skal et smut til Aasiaat og arbejde på sygehuset.
I februar er vi en sygeplejerske over normeringen i Qasigiannguit og de mangler i Aasiaat. Så jeg flyver d. 2/2 og returnerer d. 26/2. Jeg glæder mig til at se alle mine gode venner i Aasiaat:-)
torsdag den 14. januar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Du er jo en helt.
SvarSletDe burde give dig en kappe, skrive et stort J på blusen og så skulle du gå i tricot og have dine underbukser udenpå.
Superjakob!!!
- og så pisse heldig at du får lov til at flyve helikopter :O)
J-man to the rescue!
SvarSlethaha, super fedt skrevet. Og så med mega meget grønlandsk lingo, I love it :-D
SvarSletOg vi glæder os til at se dig i Aasiaat - kom så fluks tilbage - det er en ordre!!!
SvarSlet