Efter en kort flyvetur, kun 20 minutter, ankom vi til Qasigiannguit. Desværre var det mørkt, men da det var fuldmåne kunne jeg alligevel følge med i flyveturen. Vi nåde kun lige op i luften, så løb stewardessen rundt med lidt chokolade og så landede vi igen.
I heliporten blev jeg hentet at Ole, portør, og han mente nu også at det var nogle tunge tasker jeg havde taget med. Mit fiskegrej fik da også en kommentar med fra bossen i heliporten, han mente at det fik jeg nok ikke brugt. Han udtrykte dog større optimisme for mine fangstmuligheder, da jeg fortalte at jeg også er her når isen smelter igen.
Mit første indtryk på sygehuset var stående morgenmad i køkkenet. Uhm, nybagt franskbrød med ost og syltetøj. Derefter fik jeg en hurtig rundvisning og så hjalp Hans, der er varmemester, med at få mit flyttelæs bragt op i lejligheden.
Og lejligheden er helt fantastisk, den fortjener et indlæg for sig selv på et senere tidspunkt.
Jeg fik mødt mine nye kolleger, især Keld der er dansk sygeplejerske og som jeg også mødte på min weekendtur herover, var et glædeligt gensyn.
Dagen gik ellers med at finde fodfæste, lidt søvn, indretning i lejligheden, indkøb og meget mere.
Jo, og så et par timer i vinduet med at beundre den helt fantastiske udsigt, med en følelse af, at her kan jeg godt føle mig hjemme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar