Hellefisk

Her er en mand, han er glad, for han har lige fanget (købt) en hellefisk på 6 kg. Jeps, vi fik fingre i en hellefisk. Vi havde håbet på en lille flok små, men fik en stor. Det er simpelthen en gudespise.

Men sådan en fisk skal jo skæres pænt ud, så det er Mogens ved at hjælpe os med. Han "fileterede" den med en fin fiskekniv, så vi kunne få et stykker hver.

Ja, den slap da af med hoved og hale, og blev delt i tre stykker. Præcisionsværktøjet var gemt lidt væk. Tak for lån af værksted.

Turen til det reneste vand

Det er jo altid dejligt at have rindende vand i hanen og det er også fint at det kan drikkes. Men det smager af p**. Da vandet bliver leveret med vandvogn og flere steder er ude af det lukkede system er det nødvendigt med en del tilsætningsstoffer og det gør bestemt ikke noget godt for smagen. Men så var det at fik sad juleaften og fik serveret det lækreste vand.
Det viser sig at man kan hente vand direkte fra vandkilden/søen, før der bliver tilsat ekstra kemi.




Først skulle isen slåes væk så vi kunne komme til vandet. Det blev ført via rør fra vandsøen, til pumpestationen, det overskydende vand løber fra ud i Flyversøen og så er det at vi kan tappe det.


Vi var kørt derned i den gamle ambulance. Jeg havde fået hurtigt køreteknisk kursus af Mogens dagen før, ellers havde jeg ikke turde køre så tæt på. Det er det rene is.


Vi fik tappet en del vand hjem til køleskabet og står her og nyder det dejligste iskolde vand og et stykke chokolade. Fremover vil det blive en fast tur ud for at hente vand.

Glædelig Jul

Hvad spiser man mon juleaften? And, gås, flæskesteg. Nej, i år var det rensdyr.
Jeg var inviteret til julemiddag hos Karin og Karl, sammen med Mona og Flemming og Bodil.
Vi mødtes i kirken til julegudstjeneste. Det var en flot gudstjeneste og alt foregik på grønlandsk. Men hold da hvor synger de langsomt. Men det giver god til til at tænke over udtale og sproglige finurligheder mellem hver stavelse. Derefter gik turen mod en tiltrænkt kop kaffe, der var brug for opkvikning efter alle de fremdriftforladte salmer.
Jeg blev kaldt på arbejde to gange under middagen, men i følge Karl betød jo bare at der var plads til et ekstra stykke steg.
Vi fik en super god middag, som jeg sent vil glemme.
Efterfølgende var der ris al mende og portvin. Vi havde alle taget julegaverne med fra familien, så vi kunne sidde og pakke op sammen.
Det var en rigtig dejlig juleaften. Og så var det lidt rart at blive kørt hjem, Karl har jo firmabil:-)

Nu med internet...

Efter tre uger uden internet, er jeg endeligt on-line igen. Ja, det er nu tre uger siden jeg forlod Aasiaat for at flytte til Qasigiannguit. En dejlig by, hvor jeg er blevet vel modtaget.
Jeg håber at kunne opdatrere bloggen med tilbagevirkende kraft, i løbet af den næste tid.

Velkomstmiddagen, der var en afskedsmiddag eller omvendt

Da vores sygeplejerske Rie og læge Jens skulle rejse hjem og chefdistriktslægen Lars skulle på juleferie og Keld skulle rejse en uge senere, havde Keld bedt om at låne min lejlighed til en afskedsmiddag. Men den planlagte lørdag lå jeg med influenza og havde bestemt ikke planer om gæster, så det blev udsat.
Nu gik det jo ikke være eller bedre, end at de nåde at rejse. Keld og jeg blev derfor enige om at lave det om til en velkomst middag. Så de indbudte blev nu: Mona, der er sygeplejerske fra Schweiz og skal være her 4 måneder, Flemming og Bodil, Flemming er læge og afløser i juletiden, samt Karin og Karl, der lige var kommet hjem fra ferie. Karin er hjemmesygeplejerske og Karl er sherif og de skal være her to år endnu.

Det var en super dejlig aften og jeg har nu lært en flok gode mennesker at kende og jeg er helt sikker på at vi nok skal få nogle gode stunder sammen.
Og jo, så inviterede Karl og Karin på middag juleaften, det ser jeg frem til.

Sydostvinden kommer

I den første tid var det dejligt koldt. Der lå sne og temperaturen svingede mellem -10 og -18. Men så blev det fønvind. I løbet at en nat steg temperaturen til +10 grader, der blæste storm og sneen begyndte at smelte.

Uheldigvis var der samtidigt med at jeg lå syg og antennen dansede rundt så der kun var sne på skærmen.

Ok jeg har kun en kanal, men alligevel træls.

Mandag gik det helt amok, vinden steg til orkan og havet kogte. Jeg kunne stå i mit vindue og se hvordan forskellige ting fløj væk. Papkasser, tørrestativ og meget andet. Desværre fløj min dyrt nyindkøbte Jacob Jensen temperatur censor også væk. Tirsdag var det helt vindstille og temperaturen begyndte at dale planmæssigt. Heldigvis fandt jeg min temperatur censor igen, den virker men ligner ikke dyrt design mere.

Svin eller almindelig?

Ja, så fik jeg influenza. Den sidste uge har jeg set mindst 10 dagligt med influenza og en eller flere havde altså været venlige nok til at dele deres sygdom med mig.

39+ i feber og følelsen af at være den mest syge person i hele verden og hvor er mor når man har allermest brug for hende. Snøft, det var meget synd for Jakob…

Men efter 3 dage forsvandt feberen og jeg begyndte at blive frisk nok til at arbejde på ny.

Om det var Influenzavirus A H1N1 (den med svinet) eller bare almindeligt ved jeg ikke, men der er efterfølgende fundet 4 positive fund af svineinfluenza i byen. Jeg syntes da også min hale krøllede så mærkeligt.

Hvor varmt er det?

Ja, det er man nødt til at vide. Så jeg smuttede ned i butikken for at købe et termometer. Planen var at få et billigt udendørstermometer, men det kunne man ikke få.

Så nu er jeg den lykkelige (og lidt fattigere) ejer at Jacob Jensen, separat udendørs og indendørs, termometer.

Ankomst til Qasigiannguit

Efter en kort flyvetur, kun 20 minutter, ankom vi til Qasigiannguit. Desværre var det mørkt, men da det var fuldmåne kunne jeg alligevel følge med i flyveturen. Vi nåde kun lige op i luften, så løb stewardessen rundt med lidt chokolade og så landede vi igen.
I heliporten blev jeg hentet at Ole, portør, og han mente nu også at det var nogle tunge tasker jeg havde taget med. Mit fiskegrej fik da også en kommentar med fra bossen i heliporten, han mente at det fik jeg nok ikke brugt. Han udtrykte dog større optimisme for mine fangstmuligheder, da jeg fortalte at jeg også er her når isen smelter igen.
Mit første indtryk på sygehuset var stående morgenmad i køkkenet. Uhm, nybagt franskbrød med ost og syltetøj. Derefter fik jeg en hurtig rundvisning og så hjalp Hans, der er varmemester, med at få mit flyttelæs bragt op i lejligheden.
Og lejligheden er helt fantastisk, den fortjener et indlæg for sig selv på et senere tidspunkt.

Jeg fik mødt mine nye kolleger, især Keld der er dansk sygeplejerske og som jeg også mødte på min weekendtur herover, var et glædeligt gensyn.

Dagen gik ellers med at finde fodfæste, lidt søvn, indretning i lejligheden, indkøb og meget mere.

Jo, og så et par timer i vinduet med at beundre den helt fantastiske udsigt, med en følelse af, at her kan jeg godt føle mig hjemme.

Afgang fra Aasiaat

Så var tiden kommet hvor jeg skulle videre i mit Grønlandseventyr. Oprindeligt skulle jeg først flytte videre til Qasigiannguit (Christianshåb) d. 15. december, men det var ønsket at jeg flyttede tidligere grundet personalesituationen.

Turen med helikopter var længe ventet, i det en gammel fejde mellem Torben (den kardiologiske helikopterlæge der fortrækker ortologisk assistance) og jeg skulle nulstilles.
Du ved hvad jeg tænker på, hehe.

Men af sted det gik. Helikopteren går tidligt om morgenen, så jeg skulle være klar ved ambulancen kl. 0545, så jeg kunne blive kørt til lufthavnen. På vejen samlede vi Ann-Sofie og Louise op. De havde (frivilligt) meldt sig som farvelkomite og fotografer.
Jeg ved ikke hvordan jeg lige gør det, men ved indvejning af bagage havde jeg 18 kg overvægt. Hvor det kom fra, ved jeg ikke. Mon det var de pæne klippesten jeg havde fundet;-)
Det var super dejligt at Ann-Sofie og Louise var med i lufthavnen, for hold da op hvor er Aasiaat Lufthavn et kedeligt sted kl. 0600 om morgenen på en mandag. Så tiden blev brugt på hyggesnak og fotosessions.

Det var super hyggeligt. Efter en times venten ankom helikopteren, en Sikorsky S-61, hold da op det er jo som en bus med propel på toppen.

Desværre fik jeg ikke sagt ordentligt farvel, så jeg skylder et par knus. Den lufthavnsmand virkede meget insisterende på at jeg skulle gå hen til helikopteren.

Farvel og forhåbentligt på gensyn til alle de dejlige mennesker jeg har mødt i Aasiaat.