Jeg havde valgt at tage en smuttur til Qasiguannguit for at opleve byen inden det bliver helt mørkt.
Det passede heldigvis med rutebåden, så jeg kunne komme derover fredag eftermiddag og tage hjem søndag aften. Inden afrejse gik der rygter en dansk sygeplejerske der skulle tiltræde i Qasi og rejse samtidigt som mig. Jeg holdt øje med om der skulle være en der lignede en sygeplejerske på båden, men uden resultat. Det viste sig så at han var med, da vi begge blev hentet af ambulancen fik vi hilst på hinanden. Da vi ankom til sygehuset viste det sig at vi blev indkvarteret som naboer og vi skulle dele køkken. Keld viste sig at være en super hyggelig nordjysk sygeplejerske med stor erfaring inden for området. Jeg tror han kan lære mig rigtigt meget og jeg glæder mig til at arbejde sammen med ham. At han så havde et par øl med som blev delt fredag aften, er jo bare et ekstra plus.
Lørdag startede med en rundvisning på sygehuset. Afdelingssygeplejersken Sofie viste rundt og fortalt om sygehuset og dets funktion, samt sygeplejerskens funktion. Sygehuset ser rigtigt flot ud og det virker som om der er styr på tingene. Der er netop bygget et nyt plejecenter, som en fløj til sygehuset, der skal åbne i november. I praksis betyder det at alle de indlagte patienter skal flyttes ud af senge afdelingen og så har jeg ingen patienter i sengeafdelingen. Men som Sofie så fint formulerede det sker der ikke så meget, men når der sker noget, så’ sker der noget…
Jeg fik også set min lejlighed (ude fra) og det ser ikke dumt ud. Men jeg har lært at man ikke skal glæde sig for tidligt. Så jeg bliver glad når jeg får nøglen.
Lørdag eftermiddag var jeg rundt og se byen. Qasi er utrolig smuk, naturen er helt fantastisk med 500 m høje fjelde, dale der giver en udsigt ind mod indlandsisen og udsigt over havet.
Der er store muligheder for vandring, fiskeri og jagt som jeg helt sikkert skal udnytte for hårdt.
Om aftenen havde Keld og jeg aftalt at spise middag på hotel Discobay. Maden var udmærket og helt fantastisk var det at drikke rødvin for første gang i 3 måneder. Efterfølgende gik vi hjem til sygehuset hvor vi skulle se vild med dans, og kan jo ikke drikke kaffe uden en cognac til. Efterfølgende skulle der nydes Rød Tuborg og Moskusbajer.
Søndag blev vejret super godt og hvis byen var flot lørdag, blev den helt fantastisk søndag. Jeg brugte tiden på at besøge museet. Meget af udstillingen gik på byen industrielle udvikling og afvikling. Der har været en meget store rejefabrik, der for nyligt er lukket. Det har betydet stor arbejdsløshed og fraflytning fra byen. Der er nu én fabrik, den forarbejder hellefisk og som nu er den største virksomhed i byen.
Mine aftensmadplaner gik i retning af et besøg på byens grill, der var et fint menukort med 40 punkter, alle dækket med gule post’it. Men hvad kan jeg så få? Pølser! Hvad mere? Brød! Så vil jeg gerne have en hotdog. Det kan du ikke, kun pølser og brød. Det samlede udvalg bestod af pølser, brød og ketchup, jeg slap derfra med to franske hotdogs.
Efter 4 timer på færgen var jeg hjemme igen omkring kl. 23. Natten var klar og en stribe nordlys bugtede sig over himmelen.
Tak til Keld for en hyggelig tid og friskbagt brød hver morgenJ
Jeg vender frygteligt tilbage 1. December.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar