Jeg havde fået fortalt, at der findes et godt sted til at plukke blåmuslinger ovre på den anden side af øen. Dermed var destinationen for en vandretur lagt.
Nu var det jo så heldigt at samme formiddag ankom mit gods fra Danmark, dvs jeg havde rygsæk, vandrestøvler og termokande til rådighed, tre vigtige elementer på en vandretur.
Når man nu kommer lidt væk fra byen, er der kun et at sige: naturen er så fantastisk. Lige fra den bedste udsigt, det klareste vand og klippe landskabet, til den dybeste ro når man sidder på en klippe og kigger ud over havet. Grønland for krop og sjæl, kunne være et fint motto her.
Midt som man går og tror man er den eneste i miles omkreds, møder man en kollega Birte, vores udviklingssygeplejerske, var også ud at samle blåmuslinger. Og for det ikke skal være lyv, kom Helene vores farmaceut også forbi.
Men blåmuslinger var der heldigvis nok af, så jeg fik samle en god pose til aftensmaden.
Vel hjemme igen, var det tid til at surfe på nettet. Det er der man finder en opskrift på muslinger. Min erfaring med disse skaldyr er meget lille og mængden af husråd er enorm.
- Man må ikke spise dem der ikke lukker sig når de bliver slået mod bordet; mit problem var nu at få dem til at åbne sig.
- Man skal klippe skægget af dem; hvad for noget skæg? Det er jo ikke julemandsmuslinger.
- Man skal ligge dem 8 timer i køleskabet i kold vand, drysset med havregryn, så vasker de selv sandet væk; punkt 1 der var ingen sand, punkt 2 jeg var ved at blive sulten.
- Man skal smide dem væk der ikke åbner sig i koldt vand; det ville jo betyde jeg ikke havde flere tilbage.
- Man skal smide dem væk der ikke åbner sig når de bliver kogt; bestem jer nu, varm vand - kold vand, man skulle tro det var en videnskab.
Planen blev at ligge dem i håndvasken dækket af vand og hvis nogen gjorde noget mærkeligt, røg de ud. Det var der ikke, men for at leve op til husrådene kasserede jeg et par stykker og følte egentligt jeg var ret god til at vurdere muslinger.
Se nu skete der det, at det hele lykkedes så godt at jeg glemte at tage billeder, men skidt det bliver ikke sidste gang jeg spiser blåmuslinger, for det smager bare godt.
Og så for at demonstrere totalt overskud, sluttede jeg dagen med at bage pølsehorn.
Du ender nok som den store muslinge ekspert, ellers så kommer du til at leve af pølsehorn i et år, he he.
SvarSletDet er ikke meget sne i har fået?
Her er der skyet, blæst og det er koldt, så du går absolut ikke glip af noget. :O)