Hellefisk

Her er en mand, han er glad, for han har lige fanget (købt) en hellefisk på 6 kg. Jeps, vi fik fingre i en hellefisk. Vi havde håbet på en lille flok små, men fik en stor. Det er simpelthen en gudespise.

Men sådan en fisk skal jo skæres pænt ud, så det er Mogens ved at hjælpe os med. Han "fileterede" den med en fin fiskekniv, så vi kunne få et stykker hver.

Ja, den slap da af med hoved og hale, og blev delt i tre stykker. Præcisionsværktøjet var gemt lidt væk. Tak for lån af værksted.

Turen til det reneste vand

Det er jo altid dejligt at have rindende vand i hanen og det er også fint at det kan drikkes. Men det smager af p**. Da vandet bliver leveret med vandvogn og flere steder er ude af det lukkede system er det nødvendigt med en del tilsætningsstoffer og det gør bestemt ikke noget godt for smagen. Men så var det at fik sad juleaften og fik serveret det lækreste vand.
Det viser sig at man kan hente vand direkte fra vandkilden/søen, før der bliver tilsat ekstra kemi.




Først skulle isen slåes væk så vi kunne komme til vandet. Det blev ført via rør fra vandsøen, til pumpestationen, det overskydende vand løber fra ud i Flyversøen og så er det at vi kan tappe det.


Vi var kørt derned i den gamle ambulance. Jeg havde fået hurtigt køreteknisk kursus af Mogens dagen før, ellers havde jeg ikke turde køre så tæt på. Det er det rene is.


Vi fik tappet en del vand hjem til køleskabet og står her og nyder det dejligste iskolde vand og et stykke chokolade. Fremover vil det blive en fast tur ud for at hente vand.

Glædelig Jul

Hvad spiser man mon juleaften? And, gås, flæskesteg. Nej, i år var det rensdyr.
Jeg var inviteret til julemiddag hos Karin og Karl, sammen med Mona og Flemming og Bodil.
Vi mødtes i kirken til julegudstjeneste. Det var en flot gudstjeneste og alt foregik på grønlandsk. Men hold da hvor synger de langsomt. Men det giver god til til at tænke over udtale og sproglige finurligheder mellem hver stavelse. Derefter gik turen mod en tiltrænkt kop kaffe, der var brug for opkvikning efter alle de fremdriftforladte salmer.
Jeg blev kaldt på arbejde to gange under middagen, men i følge Karl betød jo bare at der var plads til et ekstra stykke steg.
Vi fik en super god middag, som jeg sent vil glemme.
Efterfølgende var der ris al mende og portvin. Vi havde alle taget julegaverne med fra familien, så vi kunne sidde og pakke op sammen.
Det var en rigtig dejlig juleaften. Og så var det lidt rart at blive kørt hjem, Karl har jo firmabil:-)

Nu med internet...

Efter tre uger uden internet, er jeg endeligt on-line igen. Ja, det er nu tre uger siden jeg forlod Aasiaat for at flytte til Qasigiannguit. En dejlig by, hvor jeg er blevet vel modtaget.
Jeg håber at kunne opdatrere bloggen med tilbagevirkende kraft, i løbet af den næste tid.

Velkomstmiddagen, der var en afskedsmiddag eller omvendt

Da vores sygeplejerske Rie og læge Jens skulle rejse hjem og chefdistriktslægen Lars skulle på juleferie og Keld skulle rejse en uge senere, havde Keld bedt om at låne min lejlighed til en afskedsmiddag. Men den planlagte lørdag lå jeg med influenza og havde bestemt ikke planer om gæster, så det blev udsat.
Nu gik det jo ikke være eller bedre, end at de nåde at rejse. Keld og jeg blev derfor enige om at lave det om til en velkomst middag. Så de indbudte blev nu: Mona, der er sygeplejerske fra Schweiz og skal være her 4 måneder, Flemming og Bodil, Flemming er læge og afløser i juletiden, samt Karin og Karl, der lige var kommet hjem fra ferie. Karin er hjemmesygeplejerske og Karl er sherif og de skal være her to år endnu.

Det var en super dejlig aften og jeg har nu lært en flok gode mennesker at kende og jeg er helt sikker på at vi nok skal få nogle gode stunder sammen.
Og jo, så inviterede Karl og Karin på middag juleaften, det ser jeg frem til.

Sydostvinden kommer

I den første tid var det dejligt koldt. Der lå sne og temperaturen svingede mellem -10 og -18. Men så blev det fønvind. I løbet at en nat steg temperaturen til +10 grader, der blæste storm og sneen begyndte at smelte.

Uheldigvis var der samtidigt med at jeg lå syg og antennen dansede rundt så der kun var sne på skærmen.

Ok jeg har kun en kanal, men alligevel træls.

Mandag gik det helt amok, vinden steg til orkan og havet kogte. Jeg kunne stå i mit vindue og se hvordan forskellige ting fløj væk. Papkasser, tørrestativ og meget andet. Desværre fløj min dyrt nyindkøbte Jacob Jensen temperatur censor også væk. Tirsdag var det helt vindstille og temperaturen begyndte at dale planmæssigt. Heldigvis fandt jeg min temperatur censor igen, den virker men ligner ikke dyrt design mere.

Svin eller almindelig?

Ja, så fik jeg influenza. Den sidste uge har jeg set mindst 10 dagligt med influenza og en eller flere havde altså været venlige nok til at dele deres sygdom med mig.

39+ i feber og følelsen af at være den mest syge person i hele verden og hvor er mor når man har allermest brug for hende. Snøft, det var meget synd for Jakob…

Men efter 3 dage forsvandt feberen og jeg begyndte at blive frisk nok til at arbejde på ny.

Om det var Influenzavirus A H1N1 (den med svinet) eller bare almindeligt ved jeg ikke, men der er efterfølgende fundet 4 positive fund af svineinfluenza i byen. Jeg syntes da også min hale krøllede så mærkeligt.

Hvor varmt er det?

Ja, det er man nødt til at vide. Så jeg smuttede ned i butikken for at købe et termometer. Planen var at få et billigt udendørstermometer, men det kunne man ikke få.

Så nu er jeg den lykkelige (og lidt fattigere) ejer at Jacob Jensen, separat udendørs og indendørs, termometer.

Ankomst til Qasigiannguit

Efter en kort flyvetur, kun 20 minutter, ankom vi til Qasigiannguit. Desværre var det mørkt, men da det var fuldmåne kunne jeg alligevel følge med i flyveturen. Vi nåde kun lige op i luften, så løb stewardessen rundt med lidt chokolade og så landede vi igen.
I heliporten blev jeg hentet at Ole, portør, og han mente nu også at det var nogle tunge tasker jeg havde taget med. Mit fiskegrej fik da også en kommentar med fra bossen i heliporten, han mente at det fik jeg nok ikke brugt. Han udtrykte dog større optimisme for mine fangstmuligheder, da jeg fortalte at jeg også er her når isen smelter igen.
Mit første indtryk på sygehuset var stående morgenmad i køkkenet. Uhm, nybagt franskbrød med ost og syltetøj. Derefter fik jeg en hurtig rundvisning og så hjalp Hans, der er varmemester, med at få mit flyttelæs bragt op i lejligheden.
Og lejligheden er helt fantastisk, den fortjener et indlæg for sig selv på et senere tidspunkt.

Jeg fik mødt mine nye kolleger, især Keld der er dansk sygeplejerske og som jeg også mødte på min weekendtur herover, var et glædeligt gensyn.

Dagen gik ellers med at finde fodfæste, lidt søvn, indretning i lejligheden, indkøb og meget mere.

Jo, og så et par timer i vinduet med at beundre den helt fantastiske udsigt, med en følelse af, at her kan jeg godt føle mig hjemme.

Afgang fra Aasiaat

Så var tiden kommet hvor jeg skulle videre i mit Grønlandseventyr. Oprindeligt skulle jeg først flytte videre til Qasigiannguit (Christianshåb) d. 15. december, men det var ønsket at jeg flyttede tidligere grundet personalesituationen.

Turen med helikopter var længe ventet, i det en gammel fejde mellem Torben (den kardiologiske helikopterlæge der fortrækker ortologisk assistance) og jeg skulle nulstilles.
Du ved hvad jeg tænker på, hehe.

Men af sted det gik. Helikopteren går tidligt om morgenen, så jeg skulle være klar ved ambulancen kl. 0545, så jeg kunne blive kørt til lufthavnen. På vejen samlede vi Ann-Sofie og Louise op. De havde (frivilligt) meldt sig som farvelkomite og fotografer.
Jeg ved ikke hvordan jeg lige gør det, men ved indvejning af bagage havde jeg 18 kg overvægt. Hvor det kom fra, ved jeg ikke. Mon det var de pæne klippesten jeg havde fundet;-)
Det var super dejligt at Ann-Sofie og Louise var med i lufthavnen, for hold da op hvor er Aasiaat Lufthavn et kedeligt sted kl. 0600 om morgenen på en mandag. Så tiden blev brugt på hyggesnak og fotosessions.

Det var super hyggeligt. Efter en times venten ankom helikopteren, en Sikorsky S-61, hold da op det er jo som en bus med propel på toppen.

Desværre fik jeg ikke sagt ordentligt farvel, så jeg skylder et par knus. Den lufthavnsmand virkede meget insisterende på at jeg skulle gå hen til helikopteren.

Farvel og forhåbentligt på gensyn til alle de dejlige mennesker jeg har mødt i Aasiaat.

Influenzahysteriet er nået til Grønland

Så er det blevet vores tur til at gå i total hysteri over svineinfluenzaen. Der er bunker af retningslinier der skal følges og alt det bøvl der for længst er ovre i Danmark, skal vi i gang med.
Hvis en borger ringer med symptomer, bliver de hentet af portør med maske. De får så mundbind på og placeres bagerst i ambulancen. De bliver så ført ind af bagindgangen, i det fjerneste hjørne og der møder de så mig.

De får jo et mindre chok, men i følge reglerne skal jeg have hele udstyret på for at stikke en vatpind i halsen på dem og sende dem hjem 2 minutter efter.
Vi er også begyndt at vaccinere forskellige faggrupper og borgere med risiko ved sygdom.
Så vatpinde og kanyler er en stor del af min dagligdag:-)

Lige for at gøre jer lidt misundelige, er her et billede fra "min" konsultation. Det er den udsigt jeg kan nyde mens jeg arbejder. Man kommer let til at tage en stund, hvor man bare kigger ud af vinduet.

Klassisk koncert i Egede Kirke

Så var der inviteret til klassisk koncert i Egede Kirke i Aasiaat. Aktørene var Duo Nova der består af en bulgarsk sanger/violinist og en ukrainsk pianist. Programmet indeholdte kendte klassiske numre som eks. Bachs Ave Maria , Eine kleine nachtmusik og Moonlight Sonata. Samt traditionelle folkemelodier som eks. Auld Lang Syne og Amazing Grace.
Jeg var lidt spændt på udførelsen, da jeg fik at vide at duoen normalt spiller på et værtshus i Illullisat.
De spillede rigtigt flot. Især violinisten havde et godt niveau og en god sangstemme. Pianisten fulgte godt med på keyboard, men med lidt strygerlyde som fyld.
Eneste minus var afslutningsnummeret, Schuberts Ave Maria, der fik lidt for for meget keyboard, med rasler, rørklokker og andet imiteret fyld. Det var lidt for meget suppe-steg-og-is til mig. Men det skal ikke ødelægge indtrykket af en fin koncert.

Mit Grønlandske digt

I nat havde jeg vagt og mens vi sad og snakkede forslog vores portør Peter-Ole at jeg skulle være den næste store Grønlandske digter. Og det skal man jo ikke sige to gange:

Mit Grønlandske digt
Qujanaq, mange tak.
Illillu, siger du.
Baaj, Takuus. Farvel, vi ses.
Ajunngilaq, naturligvis.

Og det grinede vi meget af den nat, hehe :-)

Klaus med storskærmen

Som tidligere skrevet havde jeg mødt Klaus hos Tove og Knud. Og da snakken faldt på den vekslende kvalitet af tv-signalet og de meget små tv der er i sygehusets lejligheder, nævnte Klaus at han har storskærm og knivskarpt billede.
Der gik cirka 2 sekunder og så havde Knud fået inviteret os alle til bold hos Klaus.

Det var super hyggeligt og dejligt at se landsholdet på Esbjerg stadion. Jeg kiggede efter om der var kendte ansigter på D-8, men jeg så jer ikke.
Kampen havde fortjent et par mål, men de udeblev desvære. Heldigvis havde vi øl og det smager jo godt...

Rejemad hos Tove og Knud

Var lige inde hos vores sundhedsplejerske Tove, der bød på en rejemad. De er fra Fanø, så det er sjovt at møde folk så tæt på "hjemme fra", og Knud og jeg kan hurtigt blive enig om at EFB er holdet man hepper på.
Det var rigtigt hyggeligt og Ann-Sofie viste billeder fra en vandretur over indlandsisen.
Der var også en bekendt af Tove og Knud og det viser sig at han har en god TV forbindelse og en stor fladskærm, så vi er inviteret i til bold på lørdag.
Det bliver hyggeligt...

Salsaaften på GU

Så var der inviteret til salsa aften. Der var lærerne på gymnasiet der inviterede sygehuspersonalet og det blev en fantastisk aften.

Konceptet var at vi alle tog mad med til en fælles buffet og så skulle der undervises i salsa efterfølgende. Jeg tror der var omkring 30 fremmødte, ca 50/50 fra sygehuset og gymnasiet. Udvalget af mad kunne måske af brødfødt det dobbelte. Der var masser af mad og det var utroligt godt.




Efter spisningen og et glas rødvin (måske 2 eller 3) var det tid til at danse.
Det gik meget godt med første grundtrin og de næste to var okay. Men så kom alle variationerne en "lille kano" og en "sjofler" eller hvad de nu hed. Der blev det lidt for svært for Jakob.
Men vi grinede rigtigt meget og der er vel også det vigtigste.

Så efter en super hyggelig aften, kunne jeg gå hjem på en utrolig smuk grønlandsk aften, lun og med snevejr. Det er et dejligt land.

Nyt arbejdsområde

Som næste skridt i min oplærings (opdragelses)-periode, er jeg begyndt at arbejde i ambulatoriet. Her er opgaver lidt i retning af det en praktiserende læge i DK laver.
Folk ringer om morgenen for at få tid og så bliver de tilset i løbet af dagen. De mest vanskelig tilfælde tager lægen sig af, mens sygeplejersken klare resten.
Mine opgaver er at tilse patienter med ondt i ørene, øjnbetændelse, lungebestændelse, diverse knopper, muskelsmerter osv.
Det er meget anderledes end noget jeg har prøvet før, så det kommer nok til at kræve noget tilvending før jeg føler mig helt hjemme i arbedsgangen.

Indtagelse af diverse dyr - tillæg

Jeg må hellere lige tilføje hval, til listen af dyr jeg har spist.
Lækkert kød, men er ikke så vild med spækket.
Så har jeg spist grønlandskrappe. Det ville pynte på et stjeneskud, men ellers ikke.
Sushi er også blevet prøvet. Udmærket, men hold op hvor er wasabi stærkt...

Indtagelse af diverse dyr

Jeg er i gang med et lille gastronomisk projekt. Der skal spises kendte grønlandske pattedyr i denne uge.
Onsdag - moskussteaks.
Torsdag - kogt sæl.
Lørdag er jeg inviteret til rensdyrsteg hos Rina.
Er der nogen der har lidt isbjørn???

På besøg i Qasiguannguit

Jeg havde valgt at tage en smuttur til Qasiguannguit for at opleve byen inden det bliver helt mørkt.
Det passede heldigvis med rutebåden, så jeg kunne komme derover fredag eftermiddag og tage hjem søndag aften. Inden afrejse gik der rygter en dansk sygeplejerske der skulle tiltræde i Qasi og rejse samtidigt som mig. Jeg holdt øje med om der skulle være en der lignede en sygeplejerske på båden, men uden resultat. Det viste sig så at han var med, da vi begge blev hentet af ambulancen fik vi hilst på hinanden. Da vi ankom til sygehuset viste det sig at vi blev indkvarteret som naboer og vi skulle dele køkken. Keld viste sig at være en super hyggelig nordjysk sygeplejerske med stor erfaring inden for området. Jeg tror han kan lære mig rigtigt meget og jeg glæder mig til at arbejde sammen med ham. At han så havde et par øl med som blev delt fredag aften, er jo bare et ekstra plus.
Lørdag startede med en rundvisning på sygehuset. Afdelingssygeplejersken Sofie viste rundt og fortalt om sygehuset og dets funktion, samt sygeplejerskens funktion. Sygehuset ser rigtigt flot ud og det virker som om der er styr på tingene. Der er netop bygget et nyt plejecenter, som en fløj til sygehuset, der skal åbne i november. I praksis betyder det at alle de indlagte patienter skal flyttes ud af senge afdelingen og så har jeg ingen patienter i sengeafdelingen. Men som Sofie så fint formulerede det sker der ikke så meget, men når der sker noget, så’ sker der noget…
Jeg fik også set min lejlighed (ude fra) og det ser ikke dumt ud. Men jeg har lært at man ikke skal glæde sig for tidligt. Så jeg bliver glad når jeg får nøglen.

Lørdag eftermiddag var jeg rundt og se byen. Qasi er utrolig smuk, naturen er helt fantastisk med 500 m høje fjelde, dale der giver en udsigt ind mod indlandsisen og udsigt over havet.
Der er store muligheder for vandring, fiskeri og jagt som jeg helt sikkert skal udnytte for hårdt.

Om aftenen havde Keld og jeg aftalt at spise middag på hotel Discobay. Maden var udmærket og helt fantastisk var det at drikke rødvin for første gang i 3 måneder. Efterfølgende gik vi hjem til sygehuset hvor vi skulle se vild med dans, og kan jo ikke drikke kaffe uden en cognac til. Efterfølgende skulle der nydes Rød Tuborg og Moskusbajer.

Søndag blev vejret super godt og hvis byen var flot lørdag, blev den helt fantastisk søndag. Jeg brugte tiden på at besøge museet. Meget af udstillingen gik på byen industrielle udvikling og afvikling. Der har været en meget store rejefabrik, der for nyligt er lukket. Det har betydet stor arbejdsløshed og fraflytning fra byen. Der er nu én fabrik, den forarbejder hellefisk og som nu er den største virksomhed i byen.

Mine aftensmadplaner gik i retning af et besøg på byens grill, der var et fint menukort med 40 punkter, alle dækket med gule post’it. Men hvad kan jeg så få? Pølser! Hvad mere? Brød! Så vil jeg gerne have en hotdog. Det kan du ikke, kun pølser og brød. Det samlede udvalg bestod af pølser, brød og ketchup, jeg slap derfra med to franske hotdogs.

Efter 4 timer på færgen var jeg hjemme igen omkring kl. 23. Natten var klar og en stribe nordlys bugtede sig over himmelen.

Tak til Keld for en hyggelig tid og friskbagt brød hver morgenJ
Jeg vender frygteligt tilbage 1. December.

Fødselsdagsforbrydelsen

Så er det dagen hvor jeg er igang med at lave den største dødssynd inden for afholdelse af kaffemik. Det er jo i dag jeg har fødselsdag og i følge traditionen skal man afholde kaffemik på dagen. Da jeg har været til møde og skal i vagt, har jeg valgt ud udskyde det til på onsdag.
Nu håber jeg bare på tilgivelse...

Men I er alle inviteret til på onsdag kl. 1530 :-)

Ødemarkens helte

Så var den længe ventede weekend kommet. Lige siden købet af min riffel har Torben og jeg haft en aftale om vi skulle ud prøve det nye kram.
Vigtigste punkt var selvfølgelig indskydning af kikkert og tilvending til geværet.En flot lørdag morgen satte vi kurs mod den hemmelige skydebane. Ja, den er hemmelig fordi man ikke må skyde på Aasiaat øen, så det siger vi selvfølgelig ikke at vi gjorde. Men skal man løfte sløret for placeringen, er det længst væk fra bebyggelsen og ud over havet.

Vi var lige forbi supermarkedet for at købe mere ammunition. Den slags er placeret ved kassen, samme sted som man placerer slik, ostestrenge, kondomer og Anders And blade. 50 skud 100 kroner, billigere end at skyde bjørne i tivoli.

Torben som fin-skytte

Vel ankommet til skydebanen (eller næsten, for vi nåde lige at blive kaldt til sygehuset, hentet med ambulance, tilse patienten og retur med ambulance igen), fik vi sat en bane op for indskydning.Det var faktisk en ganske god riffel og kikkert. Selvfølgelig får man hvad man betaler for, men den virkede god til prisen. Jeg brugte de første 10 skud på at skyde ind, derefter kunne vi placere 5 skud inden for størrelsen på en to krone. Så jo præcisionen virker til at være i orden. Efter at have skudt de første 50 skud, var tiden så fremskreden at vi blev nødt til at tage hjem. Danmark skulle jo lige slå Sverige i fodbold…

Mig med nedlagt løg

Næste formiddag var vi af sted igen. Der var nogle fritgående løg og et vildt æble, der havde taget ophold på nogle plastikbøtter. Så er man jo nødt til at skyde dem ned. Det var ikke noget problem at skyde et halvt æble af en bøtte ”cup-nuddle” på 100 meter.


Der er noget fantastisk ved at skyde til måls med gevær. Det er svært at forklare for de der ikke kender det. Men tro mig, det var en god weekend

Evakuering

Fredag blev jeg på afdelingen lidt længere for at ordne det sidste fra dagen. Mens jeg sad der blev der ringet til vagthavende at der var en dårlig patient i Ikerasaarsuk, som de gerne ville have evakueret ind til Aasiaat sygehus.
Jeg fik lov til at tage ud og hente patienten, det var jo rart med noget der lignede det jeg kender hjemmefra. Med skulle også to stud.med.'er Jonas og Felix.
Turen foregik i speedbåd, en sejltur på cirka 2½ time. Klokken var 19 da vi forlod Aasiaat og det var flot at se byen fra havsiden. Det var også fantastisk at sejle mellem fjeldene mens mørket stille faldt på. Heldigvis var vandet stille og turen forløb glat derud. Så vi havde god tid til bl a. at diskutere telefonmasternes udbredelse i Grønland, helikopterruter og stjernernes placering generelt.

Patienten vi skulle hente var stabil og vi fik en hurtig melding fra bygdesygeplejersken mens vi gik fra sygeplejestationen til båden. Jeg var lidt betænkelig over at patienten var nødt til at kravle 2 meter ned af en stige på kanten af molen, for at komme ned i båden.
Der var lige et tidspunkt hvor jeg følte større behov for ilten, end patienten.

Turen tilbage til Aasiaat gik fint. Patienten var fortsat stabil og frembrød ingen akutte situationer. Det betød at der var tid til at gå ud og se på himlen, der var fuldstændigt klar. Månen oplyste de snedækkede fjelde og midt over himlen bølge en stribe nordlys, med stjerne som baggrund. Flot Grønlandsk nat.

Da vi nåde havnen holdt ambulancen klar, så vi kørte "hurtigt" til sygehuset, så patienten kunne gennemgå undersøgelserne og en behandling kunne bestemmes.
Efter en arbejdsdag fra 0730-0100 var jeg lidt brugt da jeg gik hjem.

(forhåbentligt kommer der lidt billeder fra turen senere)

Cirkus i byen

I år er det 25 år siden cirkus arene var i Grønland for første gang (og det var så den historiske del). Så lige netop i dette jubilæumsår, har jeg været i cirkus i Aasiaat.

Ideen opstod lidt spontant i kopirummet og så blev det til cirkus i hallen. Jeg fulgtes med vores jordemor Nina, men der var også andre fra sygehuset, og så var der selvfølgelig alle byens børn. Forstillingen var med Pjerot, junglører, klovner, slangemenneske og gardinkravlerer. Desvære var der ingen elefanter, dem kan man åbenbart ikke bare lige proppe i flyveren.


Mit kamera er desvære ikke godt til cirkus billeder, så der er ikke meget at præsentere på den front. Men sjovt og flot det var det.

Indkøbt i supermarkedet

Så har jeg været i supermarkedet og handle. Det blev til sådan en fin sag, der kan bruges til lidt jagt. Jeg tror ikke den vil blive brugt så meget mens jeg er i Aasiaat, men nok mere når jeg kommer til Christianshåb. Den har en fin vægt så den kan sidde på rygsækken når jeg vandre.

Nyt flyttetidspunkt

Jeg har været til møde med forstanderen for sygehuset i dag. Der er et ønske om at jeg tager tidligere til Qasigiannguit. Så nu er planen at jeg flytter d. 1/12-09.

Isfjorden – et ”must see”

For noget tid siden, sad jeg i kaffestuen og snakkede med en af vores læger, Torben, der havde planer om at skulle til Ilulissat (Jakobshavn) og se isbjergene. Og det lød jo spændende, så vi besluttede at tage af sted sammen.


Søndag morgen kl. 0730 begav vi os mod færgen. Der blæste en vældig vind fra syd, med super kold luft direkte fra indlandsisen. Færgen kæmpede da også noget med at komme i havn. Så meget at Torben nåde tilbage efter en trøje og så alligevel fik det koldt af at vente.Vel ombord på færgen, gik vi i gang med morgenbuffeten og havde en god, men gyngende, sejltur.


Cirka en time før ankomsten til Ilulissat begyndte mængden af isbjerge omkring skibet at vokse betragteligt. Heldigvis havde vinden lagt sig en del, så vi kunne stå og nyde synet af disse kæmpe is kolosser, vejret var også blevet fint med sol og blå himmel.


Desværre var skibet blevet noget forsinket og de 4 timer i land var skrumpet til 3. Men vel forberedt sat vi kursen direkte mod den gamle heliport hvorfra vi skulle følge en vandrerute. På vejen kom vi forbi hundesletten og den gamle kirkegård. Der var en del sne og Torben vandt prisen for bedste styrt, mens jeg vandt for styrt i dybeste snedrive.


Efter passage af et par stigninger blev vi ramt af det storslåede syn ud over isfjorden. Det kan simpelthen ikke beskrives med ord og ingen af de billeder jeg har taget er lige så storslået som udsigten og naturen her. Isbjergene knækker af isbræen i bundet af fjorden og sejle ud mod havet. Fjorden er 1200m dyb, men ved mundingen er vandstanden kun 3-400m, hvilket betyder at isbjergene går på grund og klumper sammen, indtil de bliver tvunget videre ud i havet af isen fra fjorden.


En mængde af farvespil i isen, fantastiske former, solen der blive dækket af skyer så hele udsigten ændres, lyden af is der knækker og knager og ind i mellem dette, dyb stilhed.Sagt på en anden måde: det perfekte sted til kaffe og chokolade.


Vel tilbage på skibet, skulle vi se udsejlingen fra Ilulissat. Nu var solen dækkes af dis, hvilket betød at isen fremstod i mange blå nuancer. Endnu et fantastisk syn.Aftensmaden stod på friskfanget laks og ellers blev der slappet af i skibets biograf. Vel tilbage i Aasiaat, hvor det var begyndt at sne, satte vi kursen mod sygehuset. Klar til vagt næste morgen.

Se flere billeder her: http://picasaweb.google.com/J.N.Mogensen/September09?feat=directlink

En vandretur på øen

En dejlig fridag bør bruges fornuftigt og det var den store plan.
Jeg havde fået fortalt, at der findes et godt sted til at plukke blåmuslinger ovre på den anden side af øen. Dermed var destinationen for en vandretur lagt.
Nu var det jo så heldigt at samme formiddag ankom mit gods fra Danmark, dvs jeg havde rygsæk, vandrestøvler og termokande til rådighed, tre vigtige elementer på en vandretur.


Når man nu kommer lidt væk fra byen, er der kun et at sige: naturen er så fantastisk. Lige fra den bedste udsigt, det klareste vand og klippe landskabet, til den dybeste ro når man sidder på en klippe og kigger ud over havet. Grønland for krop og sjæl, kunne være et fint motto her.
Midt som man går og tror man er den eneste i miles omkreds, møder man en kollega Birte, vores udviklingssygeplejerske, var også ud at samle blåmuslinger. Og for det ikke skal være lyv, kom Helene vores farmaceut også forbi.
Men blåmuslinger var der heldigvis nok af, så jeg fik samle en god pose til aftensmaden.


Vel hjemme igen, var det tid til at surfe på nettet. Det er der man finder en opskrift på muslinger. Min erfaring med disse skaldyr er meget lille og mængden af husråd er enorm.

- Man må ikke spise dem der ikke lukker sig når de bliver slået mod bordet; mit problem var nu at få dem til at åbne sig.
- Man skal klippe skægget af dem; hvad for noget skæg? Det er jo ikke julemandsmuslinger.
- Man skal ligge dem 8 timer i køleskabet i kold vand, drysset med havregryn, så vasker de selv sandet væk; punkt 1 der var ingen sand, punkt 2 jeg var ved at blive sulten.
- Man skal smide dem væk der ikke åbner sig i koldt vand; det ville jo betyde jeg ikke havde flere tilbage.
- Man skal smide dem væk der ikke åbner sig når de bliver kogt; bestem jer nu, varm vand - kold vand, man skulle tro det var en videnskab.

Planen blev at ligge dem i håndvasken dækket af vand og hvis nogen gjorde noget mærkeligt, røg de ud. Det var der ikke, men for at leve op til husrådene kasserede jeg et par stykker og følte egentligt jeg var ret god til at vurdere muslinger.

Se nu skete der det, at det hele lykkedes så godt at jeg glemte at tage billeder, men skidt det bliver ikke sidste gang jeg spiser blåmuslinger, for det smager bare godt.
Og så for at demonstrere totalt overskud, sluttede jeg dagen med at bage pølsehorn.

Ankomst til Aasiaat

Så er jeg ankommet til første destination på mit Grønlandsophold. By en Aasiaat der ligger i bunden af Diskobugten cirka midtvejs op på vestkysten af Grønland.
Planen er at jeg skal være her ind til d. 15. december, hvor jeg flytter 75 km mod syd til byen Qasigiannguit. Jeg er blevet godt modtaget af personalet på og er netop færdig med mit introforløb så jeg kan virke selvstændigt i vagterne.

Nu er det jo engentligt forkert at starte indlæget med "så er jeg ankommet..."som om jeg lige er stegt ud af flyveren. Jeg har faktisk været her 3 uger og tiden er fløjet afsted. Føler faktisk jeg lige steg ud af flyveren i går, så det giver eftertanke at skrive med tilbagevirkende kraft.
De sidste uger har været spækket med indtryk og jeg vil ikke trætte jer med at remse alt op her. Arbejdet har selvfølgelig fyldt en del, sygeplejerskerne må en del mere her i Grønland, end de må i Danmark. Det er fedt at kunne klare mindre behandlinger, uden at skulle venter flere timer på en læge der gør det samme som jeg allerede har gjort.
Jeg har følt det som en større tilfredshed med mit arbejde og jeg tror også at patienterne syntes det er en fordel.

Nu er jeg her og nu har jeg en blog, så jeg håber jeg kan få tilføjet indlæg med jævne mellemrum.
Ligeledes slipper I også for, at jeg spammer jer med flere hundrede mails og billeder.

Det bliver så moderne...

Så var det lige at jeg fik en opfordring til at lave en blog. Og det har jeg så gjort.
Planen hjemmefra var at lave en hjemmeside med billeder og alt muligt fint stads.
Det er så kun blevet til indlæg på facebook, hvilket jo også er meget smart om end begrænset i brug, især til tekst.
Men dette skulle så være løsningen hvor jeg kan skrive og vise billeder til dem der vil se det.
Hvor lang tid det vil tage for en teknisk underbegavet nurse og få en blog til at se godt ud og fungere, er der ingen der ved. Men bær' over med mig og kryds fingre for at det bliver godt.